Jeg var ude at vifte med ørerne i går. Ikke noget vildt, men noget dejligt. I godt selskab (Hanne, Hanne & Anne) sad jeg hele eftermiddagen og bare nød at være til. Bagefter kørte jeg gennem et lille stykke Danmark, som grønnes og lader lyset brænde, til klokken er nitten. Det gør godt i en sjæl, der tørster efter forår.
Det samme gør solen og lyset, som finder vej ind gennem vinduerne i dag. Jeg drømmer om haveliv. Krukker, der skal fyldes med smukke forårs-bebudere står på terrassen og venter på, at jeg får chancen. Det bliver ikke i dag. Jeg har en fod, som slet ikke lader mig støtte og når jeg hopper tværs gennem huset, ligner jeg bestemt ikke en, der er klar til meget andet end noget stillesiddende. Et led er hævet, rødt og gør ondt. I morgen må lægen se på den. Måske skal jeg skydes ;-)
På sådan en søndag er det godt, at jeg har strikketøj til et stykke tid.
Jeg er ved at være klar med opskriften til Sommersky. Jeg er i gang med en grå i tynd uld, men kombinationen ovenfor fik mig alligevel lokket på afveje. Det er to tråde Blackhill Alpaca og en tråd Blackhill Pacalina. Det er luksus ud over alle grænser. Blødt og blidt. Det passer jo som fod i hose til lille mig ;-)
15 kommentarer
Syzette Lundegaard
11. marts 2014 at 20:07Hej Liselotte , ihhh hvor jeg glæder mig til opskriften på din fine sommersky, det bliver godt, jeg har allerede idag bestilt garn hos Kenneth til en lys udgave…..er igang med daffodil, men den er ikke nær så pæn som din udgave. Raglan er så feminint til den type cardigan ;-) Mange hilsner Syzette
Liselotte
12. marts 2014 at 08:44Jeg håber snart, at den er klar til udsendelse :-)
Liselotte
9. marts 2014 at 17:08Jeg tror, at jeg overlever ;-)
Susanne
9. marts 2014 at 16:32Nu er du jo vores alle sammen hellige ko og sådan en skyder man jo ikke, men man kan selvfølgelig blive nødt til at slå den ned og det skulle vi da nødigt ud i. Jeg håber ikke det er noget alvorlig med din fod. Rigtig god bedring. Strikketøjet ser så lækkert ud, det garn skal jeg helt sikkert have noget af, når jeg skal på besøg i Gug til maj. Jeg glæder mig til opskriften på Sommersky. Hav en god søndag.
A+K/Venterpaavin
9. marts 2014 at 16:16Lyder som en skøn søndag – min er stået på gåtur i solskinnet, brunch og nu venter en sen kaffedate, inden den står på rengøring og lektier.
– Anne
Helle
9. marts 2014 at 14:14Åh nej Skydes !!! Hvilken blog skal jeg så følge hver dag ?
Benene op, strikketøj i skønt garn, god karma i stuen og kærlige tanker må hjælpe dig godt på vej
go bedring !
Kh Helle
Ellen Larsen
9. marts 2014 at 10:45Uh ha, nu har jeg lige brugt det garn, som jeg havde indkøbt til Sommersky – tænkte den havde lange udsigter med alt det du har gang i. Men så må der jo købes nyt – godt du holder manden beskæftiget :) Glæder mig over jeres nye hjemmeside. Tillykke med den.
Liselotte
9. marts 2014 at 12:45Tak Ellen og ja, så må du vist investere igen, når opskriften er klar om forhåbentlig ikke så længe :-)
Sidsel
9. marts 2014 at 10:11Man skyder ikke en hellig ko:-))) Det var en fed kommentar. Dejligt med en god hyggedag i godt selskab, det giver energi. Jeg skal også hygge i dag. Først cafe og dernæst teater. Moderne debatcafe for skønne kvinder. Det skal nok blive sjovt:-)) og nu frister du igen med garn…… Fyyyy
Liselotte
9. marts 2014 at 11:44Det lyder som en sjov aften du har i vente Sidsel. Rigtig god fornøjelse :-)
Liselotte
9. marts 2014 at 10:11Man må vel i grunden ikke skyde en hellig ko? Måske jeg alligevel overlever ;-)
Bettinna
9. marts 2014 at 10:00Tak for dine dejlige tekster ! Beskrivelsen af forår smitter også min sjæl. God søndag og god bedring.
FRØKEN LARSEN I/S
9. marts 2014 at 09:53Uhhh ha, som grå dog kan piftes op ;0) Smukt og fint ser det ud.
SKYDES ?? Arcchhhhh, dét går jo ikke Liselotte, vel ??
Kh. og god bedring Lene.
Mette
9. marts 2014 at 09:41Og god bedring forresten! Lad INGEN skyde dig, du er jo vores hellige ko ;-)
Mette
9. marts 2014 at 09:39Årh hvor jeg glæder mig til “Sommersky”!
Er igang med Sommersky’s kusine “Daffodil” fra Helga Isagers bog “Finstrikket”. En fantastisk flot model men jeg er bare SÅ træt af vrangsider.
Tænker din Sommersky er strikket rundt oppefra og så klippet op? Jeg håber og venter spændt.
Fedt du giver dig i kast med at lave gode overskuelige opskrifter til os. Det er bare Så godt!