15

Det bliver dejligt med sådan en forårsrengøring

Vi er først ved at overveje at holde fyraften nu, men kun fordi vi opdagede, at klokken snart er otte. Måske det kunne passe sig, at vi lige tager en aften, hvor vi slapper af, husker at spise og får snakket lidt med både hund og datter? Jeg tror det.

Forårsrengøring

Vi har haft travlt med at klargøre den nye butik, så der er taget mange fotos. Der er fundet garner frem. Der er sorteret og prioriteret, for vi er simpelthen nødt til at opgive perfektionen til fordel for at komme ud af starthullerne nu. Vi kan snart ikke vente længere og vi var heldige, at vores udbyder havde ledige hænder, som kunne trylle lidt med de funktioner, vi glæder os til snart at kunne dele med jer.

Det bliver dejligt med sådan en forårsrengøring. Vi trængte og butikken trængte, så vi glæder og virkelig til, at vi endelig tør sige “go” og lade det hele stå sin prøve ude i virkeligheden, men først vil vi holde lidt fri. I sofaen. Ah …

Du vil sikkert også kunne lide