Vi fik lige en forsmag på foråret med sol og fornemmelse af varme, men nu er vi igen tilbage i det grå, hvor skydækket ikke slipper så meget som et solstrejf igennem. Den slags må man bare finde plads i, for det hjælper ikke at sukke. Vi er måske nok i marts, men der kan være lang vej endnu, inden vi skal til at nyde udelivet for alvor.
Mens vi venter, kan vi jo bruge tiden på film, for det er vel de færreste, der ikke ved, at der lige har været uddeling af Oscars. 12 Years a Slave, hvor billedet nedenfor er fra, vandt for Bedste Film. Det er jeg faktisk også overhovedet ikke enig i, så jeg må jo været godt tosset. Heldigvis er jeg ikke alene. Vi var nogle, der forlod filmen mere end almindeligt frustrerede over, at så vigtig og fantastisk en historie skulle fortælles af en flad, ikke nærværende karakter, som den Chiwetel Ejiofor spiller, som den fri, sorte mand, der bliver kidnappet og solgt som slave i Sydstaterne i USA i midten af 1800-tallet.
Vi kunne ikke mærke ham. Det var irriterende. Historien er vigtig både med historiske briller på men også mere aktuelt, som en påmindelse om, at der fortsat findes slaveri rundt om i verden, men sympatien for Solomon Northup var svær at finde for os, for han forekom os uden følelser og der var ingen synlige reaktioner på det overgreb, han blev udsat for.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at vi jo må have haft en nedsmeltning den aften, vi så filmen. Alle er begejstrede. Bare ikke os. Undskyld ;-)
13 kommentarer
Dorthe lige om hjørnet
7. marts 2014 at 14:32Tillader mig at være en smule uenig ;-) Synes faktisk, den var god. Blev ikke så rørt, som jeg måske havde forventet – men god alligevel. Så værd at se :-)
Liselotte
7. marts 2014 at 14:57Det er fedt, når nogen har en anden oplevelse og heldigvis for det Dorthe. Så er en af os da blevet beriget med en skøn oplevelse :-)
Marianne
6. marts 2014 at 13:32Jeg så den også (inden Oscar-festen) og ankom med lommerne fulde af forventninger. Men hvilken skuffelse. Hvis nogen i den film burde have været Oscar-nomineret, skulle det have været Michael Fassbender. Hans skuespil var langt det mest overlegne og nuancerede! Jeg er helt overbevist om at Oscar-prisen blev vundet som et politisk statement og et plaster på (nogle) amerikaneres elendige samvittighed over slavetiden. Så lad det være en trøst – du er IKKE alene om din kritik og forundring over den hypede film.
Lisbeth
6. marts 2014 at 08:12Liselotte, spot on! Det var lige præcis sådan jeg havde det under og efter filmen. Øv, for det er en vigtig historie, der bliver fortalt.
@
5. marts 2014 at 21:42I er ikke alene. Jeg giver dig/jer hel ret i vurderingen af filmen!!!
Liselotte
5. marts 2014 at 19:46Jeg synes, at det er dejligt, at læse, at vi ikke var de eneste, som forlod filmen med en flad fornemmelse, for det gjorde vi virkelig. Skuffelsen var til at tage og føle på, fordi vi syntes, at historien havde så meget potentiale, men den lettede aldrig og det er bare rigtig ærgerligt. Til gengæld har vi set Gravity også og den var vi altså vilde med, selvom den er både langsom og mere langsom og en anelse kedelig ;-)
Henriette
5. marts 2014 at 18:49Jeg har ikke set filmen endnu, men sjovt er det at din beskrivelse så præcist rammer den følelse, jeg sad med, efter at have set traileren. Jeg kunne intet mærke og det er synd, at det åbenbart er tilfældet hele filmen igennem, for emnet er fortsat vigtigt og aktuelt.
Charlotte
5. marts 2014 at 18:36Jeg har filmen til gode, men har lige hentet bogen til min kindle, forhåbentlig er der mere at hente i den.
Moster Tulle
5. marts 2014 at 17:53Tja….vi nedsmeltede så også den dag, vi så den – den var en skuffelse og som du skriver er historien alt for vigtig til at gå derfra med den følelse. Men er det ikke nogle gange sådan at juryen vælger andre film end publikum? Både her og i det store udland?
Fríða
5. marts 2014 at 15:23nej I er bestemt ikke alene, mange har endda sagt at den vandt kun på grundlag af den dårlige samvittighed man stadigvæk går rundt med der vestpå og derfor ville det ikke have været PC at den ikke vandt noget.
kh.fra Island
Frida
Dorthe lige om hjørnet
5. marts 2014 at 14:37Uf, lyder ikke godt. Jeg skal se den i morgen :-(
Klejs
5. marts 2014 at 11:39Jamen jeg er skam enig, historien er vigtig, men hovedpersonen var ikke særlig god. Måske derfor var det kun for bedste film den vandt, hvis han også havde vundet for bedste mandlige hovedrolle, så var jeg stejlet. Jeg har set Dallas Buyers Club, Matthew McConaughey fortjente den helt klart. Han var sååå god. Også Jared Leto der vandt for bedste mandlige birolle. De var suveræne!
diana rose
5. marts 2014 at 11:36Kære Liselotte.
Kan det være en trøst, var du ikke alene – jeg var inde og se filmen på vores skønne nyrenoverede Filmhøjskole, og da der nu er sædebestilling, tager jeg altid den yderste billet på sidste række – nu ikke med tanke på at gå i utide – men den tanke – og lyst til at gå – havde jeg i søndags. Men jeg holdt ud, og er helt enig med dig, og overvejede at gå i utide.
Jeg så Oscar-uddelingen på nettet, og holdt ud hele natten uden at falde i søvn, og det undrede mig, der ikke var synderlig glæde hos hovedpersonen ved, at filmen vandt. Så ja, alt i alt en flad fornemmelse også her.
Gode knus til dig fra Diana