De sidst ankomne strikkebøger ligger og venter på, at jeg fordyber mig. Jeg har ikke nogen specifikke planer, men jeg sværmer lidt for frakke 1 i nordiske masker 3. Jeg er ikke vild med den spraglede ryg, men det er ingen sag at lade den blive ensfarvet. Måske er jeg i virkeligheden heller ikke vild med lynlåse i strik, men det er også en smal sag at undlade dem og i stedet finde en alternativ løsning.
Jeg tror, at jeg må finde garn frem til en lille hækleprøve. Bare fordi. Og måske endda i blå toner.
Søndag bliver kortere og kortere, så måske jeg snart skulle installere mig med garn, te og hæklenål i det hjørne, der giver rygstød og varme til kolde tæer. Jeg er færdig med pligterne. Jeg er klar til sjov og ballade. Og en god film. Jeg har mange på lager.
7 kommentarer
Karen
3. marts 2014 at 21:19Kald mig ignorant, men hvorfor laver du hæklede prøver, når det er til strik? Eller er der også hækleopskrifter i de to bøger du præsenterer?
Tak for inspiration.
Liselotte
4. marts 2014 at 11:42Du er da ikke ignorant Karen, men svaret er det enkle, at det er en bog med blandt andet hækleopskrifter :-)
Silje
2. marts 2014 at 16:21Frakke 1 har jeg set i virkeligheden, og den er så flot. Jeg har købt lynlåsene, og venter nu bare på at den rigtige farve Blackhill højlandsuld lander. Jeg er vild med lynlåsene, og den spraglede ryg, men sådan er vi heldigvis forskellige. Ellers blev det nok også lidt kedeligt hvis vi alle var ens.
Gitte
2. marts 2014 at 14:35Frakke 1,er jeg næsten færdig med,ryggen vil jeg strikke på strikkemaskine, jeg vil nøjes med lynlås i lommerne, og ingen foran. Jeg er mega spændt på at se din version
Liselotte
2. marts 2014 at 15:01Uha, spændende at være så tæt på målet Gitte. Jeg glæder mig til at tage livtag med opskriften om et øjeblik :-)
GitteG
2. marts 2014 at 14:05Åh, jeg har også købt Nordiske Masker 3, af samme grund som dig, Frakke 1 har noget som bare fanger. Lynlåse er ej heller et hit hos mig, men de kan sagtens undlades. Glæder mig til at se hvilke farver du vælger …. Go søndag
Liselotte
2. marts 2014 at 14:59Jeg er i gang med at udvælge og lave små prøver :-)