Velkommen stille lørdag

Lørdag er helt stille. Kun jeg er oppe. Oskar er gået i seng igen. Han ville ud, men det varede ikke længe, før han vendte hjem til varmen og dynerne. Han er blevet magelig med årene og det er fint med mig.

Jeg prøver at samle kræfter. Jeg er stadig sært kraftesløs efter virus-visitten og måske skal jeg bare acceptere, at det er sådan og give mig selv tid til at restituere. Det kunne jeg jo gøre med strik og radio, lidt kaffe og et kig til vaskemaskinen med mellemrum. Ingen forlanger andet af mig, så jeg klager ikke. Jeg er heldig, at det er sådan. Jeg er et sted i livet, hvor jeg bestemmer. Det er egentlig i orden.

Planer for lørdag er der ingen af. Vi har en frygtelig travl hverdag for øjeblikket, så vi holder gerne weekenden fri for aftaler i det omfang, vi kan. Vi nyder at nå at samle op på hængepartier, hygge os og samle kræfter og vi nyder, at vi ikke skal andet, end det vi kommer i tanke om at gide.

Vi havde egentlig planer om udeliv, for solen har lokket det meste af ugen, men ikke længere. Nu er her gråt og ind imellem vådt, så i stedet vasker jeg tøj, overvejer en støvsuger og tænker, at tiden kan bruges til at rydde op i nogle af gemmerne.

Olines smukke Sommersky mangler nu kun at jeg skal hækle kanter, så den kan klippes op og gøres færdig med knapbånd og naturligvis knapper efter eget valg. Jeg glæder mig til, at den kan vaskes og siden prøves. Det hele ser lovende ud og når den er på plads, venter allerede et par andre projekter.

Vi testede ærmelængden den anden aften. Hun er uld-sart, mit barn. Det skete med armene strittende ud til siderne og ubehaget malet på ansigtet, men jeg satser på, at den vask gør udslaget. Om lidt vil jeg finde hæklenålen frem og stornyde en stille lørdag, som er mere end velkommen :-)