Søndag er stearinlys, gode film og en blød sofa

Søndag er stille, da jeg vågner efter en urolig nat. Jeg har modtaget Annemettes besked lidt i to. Hun er kommet godt hjem, så jeg kan sove roligt, men hoste forhindrer, at det bliver sådan. Ved fire-tiden sniger jeg mig ud på gårdspladsen og kigger ind af vinduet til en flok unge mennesker, som har LAN-Party inde på garnlageret. De hygger sig og jeg vil ikke forstyrre, men bare have lidt luft, inden jeg kravler under dynen igen og endelig falder i søvn.

Klokken syv er jeg vågen igen. Det er lyst udenfor og jeg nyder, at det er sådan. Jeg står op, brygger dagens første kop kaffe og varmer mælk til varm kakao til de, som stadig holder ud inde ved siden af. Så tænder jeg stearinlys, pudser næsen for totusindeogtredivte gang og husker pludselig, at jeg kan larme, som jeg vil. Annemette ligger ikke lige midt i centrum for mine udfoldelser længere.

Jeg havde en drøm om søndags-tur. Ud at se andet end hjemmets fire vægge, fordi energien og fysikken ikke har været til det længe. Nu mærker jeg, at det bestemt heller ikke bliver i dag. Jeg er slatten, stadig voldsomt forkølet og takker stille for, at Kleenex har udviklet modellen med balsam. Den tjener de godt på i disse dage, er jeg sikker på.

Jeg er storforbruger. Jeg har snart ikke tal på pakkerne længere, men det er helt sikkert en god del af mine lommepenge, der er havnet i små, bløde næseklude de sidste uger. Det lader til, at jeg ikke er færdig med at gøre indhug i deres lager, så jeg har allerede været ude på badeværelset for at sikre mig, at jeg har forsyninger, der rækker til det program, jeg er i gang med at lægge for søndag.

Søndag er stearinlys, gode film og en blød sofa. Det er nu ikke så skidt endda.