Jeg er i byen. I centrum. Her er liv og glade dage. Her er fredag. Vi har kig til Frederikstorv og Danmarksgade. Vi har fredags-te og vi har weekend forude. Vi har hyggesnak og vi har grin. Vi har Fredagskunst. Vi har alt, en fredag skal indeholde.
Lidt henne ad Danmarksgade ligger Artbreak Hotel. Nils Sloth er kunstneren bag atelier og værksted. I vinduet er lige nu udstillet de fedeste billeder. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er vild med dem. Det overrasker mig, for det er slet ikke i denne type billeder, min kærlighed normalt finder klangbund.
Om et øjeblik er de solgt. Indtil da kan de ses henne i Danmarksgade, hvis du skulle komme forbi.
11 kommentarer
Liselotte
15. februar 2014 at 13:24Jeg skal love for, at fredagen fik det bedste af mig. Aftenen blev tilbragt i mere eller mindre nedsmeltet tilstand i sofaen, så det er godt, at natten blev fuld af søvn og restitution :-)
Sole
14. februar 2014 at 19:28Jeg sidder i min stue, med en kop the. Om lidt sidder jeg udenfor. Vi har endnu en dag med det skoenneste solskin, igaar var det varmt nok (29 gr) til picnic paa stranden med et par skoenne danske kvinder, jeg har moedt herovre. Ren nydning!! God week- end til dig.
Lene
14. februar 2014 at 14:26God fredag til jer, jeg sidder nu i København med vinduet åbent, der strømmer en mild luft ind. Lydene fra gaden blander sig med stemmerne fra de to unge mænd, der bor i lejligheden. Dejligt :-)
Connie // Larsens Blog
14. februar 2014 at 14:14De billeder er heller ikke noget, jeg ville have hængende i min stue … de ligner heller ikke det jeg selv maler … og alligevel så er de super super flotte :-)
A + K = ♥
14. februar 2014 at 11:50Tak for anbefalingen. Der er så meget liv og hygge på Frederikstorv – er så ærgelig over, at Den Blå Kommode lukker – synes den var et friskt pust (:
– Anne
Lissi
14. februar 2014 at 11:46Hej. De billeder er da totalt skønne. Det ene af dem kunne jeg godt få presset ind i mit køkken. Men prisen er sikkert ikke til mit slunkne februar budget. Ha’ en dejlig weekend.
Camilla
14. februar 2014 at 11:40Der er ikke noget mere skønt end at blive positivt overrasket over smukke syn på en helt almindelig gåtur :-)
Jeg kender desværre nærmest ikke Aalborg (har kun været der et par gange), men jo mere du skriver om byen, jo mere har jeg lyst til at have mulighed for at spendere lidt længere der snart.
Tak for det! Og glædelig fredag og Valentins Dag ;-)
FRØKEN LARSEN I/S
14. februar 2014 at 09:18Jeg tror det er taskerne, der fascinerer dig, Liselotte…smil smil. Spændende kunst.
Rigtig god fredag.
Kh. Lene.
Liselotte
14. februar 2014 at 10:46Og god fredag til dig Lene :-)
Flesthverdage
14. februar 2014 at 09:16Hvor må det være skønt, at færdes i en by med så skønne vinduer:-)
Fredfyldt fredag til dig!
Liselotte
14. februar 2014 at 10:45Aalborg er en dejlig og spændende by, synes jeg :-)