Iført tegnsprog…

Iført tegnsprog, hjerne på overarbejde og passende beklædning, har jeg efterhånden været ude i min gamle nye virkelighed en lille uges tid og jeg må sige, at jeg er træt, når jeg kommer hjem. Anderledes træt. Træt fordi det kræver ekstra kræfter at komme godt i gang igen og træt fordi det simpelthen er en helt anden del af hjernen, jeg anvender i tolkejobbet.

Ikke en del, der er hverken mere eller mindre værd end den del, jeg anvender i arbejdet i Garnudsalg, men en anden. Jeg er ikke overrasket. Jeg er altid kommet træt og brugt hjem fra tolkejobbet med et stort og u-opsættelig behov for ro og alene-tid. Virkeligheden overhaler mig som regel indenom, så jeg kun lige er kommet indenfor døren, inden jeg har måttet forholde mig til alle de udfordringer, der har været en del af et hverdagsliv i vores familie, men behovet har altid været der. Det er simpelthen hjernen, der efter at have arbejdet intensivt med tolke-processen, trænger til en pause.

Jeg tager min pause, mens jeg ser tilbage på en uge, som har budt på lidt af hvert, men ikke noget, som har taget modet fra mig. Jeg kan konstatere, at et hvilende sprog på forholdsvis smertefri måde kan forvandles til et aktivt sprog igen. Det er ikke sket endnu, at jeg er røget i et glemslens hul, hvor fra ingen tegn dukkede op, men jeg er rusten og det er i orden med mig. Sådan må det være, når jeg i et halvt år har været fuld beskæftiget med alt andet end det sprog.

Liselotte træt med træt på, men iført yndlingen, den skønne Høstjakke, som varmer rygstykker så godt …

I dag har jeg tolket med en dejlig kollega. Det var skønt og jeg sugede til mig af hendes tegnsprogs-løsninger, for det er både sjældent og en særlig gave at få chancen for at iagttage andre tolke bruge det sprog, vi er fælles om, men forvalter så forskelligt. Jeg lærte nyt og genopdagede gammelt. Det gjorde godt og jeg er klar til at tage hul på næste uge og ugen efter og…

Jeg er træt og brugt. Derfor er jeg måske også lidt stille. Jeg er mærket af vinter, mørke og manglende søvn. Jeg bruger, de kræfter der er, til at finde ro og restituere sammen med dem, jeg elsker og så bruger jeg altså også lige lidt ekstra kræfter på at finde vej ind i den nye gamle hverdag, men nu vil jeg bare finde vej op i sofaen, tror jeg ;-)