Så skal jeg love for, at det blev alvor. Jeg er startet med noget, der i mistænkelig grad ligner ingen nattesøvn.
Der er både fordele og ulemper ved at registrere egen søvn, for det er alt for nemt at rejse sig med følelsen af aldrig nogensinde at komme gennem dagen, når man kan konstatere, at der kun har været to korte søvnperioder i løbet af natten, men mon ikke det går? Jeg tror det. Det handler jo bare om at være ude af træning. Om et øjeblik sover jeg igen dejligt og roligt om natten, fordi jeg ved, at jeg sagtens skal komme op og passe det, der er mit.
Jeg skal ud i verden. Jeg skal have gang i et sprog, der har ligget i dvale det sidste halve år. Jeg er spændt på, hvordan det går og nej, jeg er ikke nervøs. Jeg er alt for garvet og temmelig large, så jeg er fuld af tilgivelse, hvis det skulle knibe ind imellem. Det bliver bare sjovt og dejligt. Jeg elsker tegnsproget. Så enkelt er det.
Jeg har forleden strikket nye, lange og fingerløse vanter. De er bløde som smør og varmere end det meste. Hvis jeg lige tager mig sammen, skriver jeg opskriften ned, så du også kan få smør op til albuerne…
Jeg starter et nyt arbejdsliv, som ikke inkluderer egen bil. Som de fleste firmaer, skal også vi se på udgifterne og spare, hvor der kan spares. Vores kilometertakst er nedsat til minimum og det betyder, at det ville koste mig penge at tage bilen på arbejde, så jeg har bestilt rejsekort og fundet de gode støvler og alt det varme tøj, jeg har kunnet finde i garderoben frem, så jeg er klar. Fremtiden er bus, tog og apostlenes heste. Det er sundt og jeg ser det, som en mulighed for at bevæge mig lidt mere i hverdagen, end jeg tidligere har gjort.
Jeg er vel egentlig ved at være klar. Mandag kom an!
Må din mandag blive lige akkurat tilpas strabadserende, udfordrende morsom og fuld af solskin :-)
21 kommentarer
Linda roed
10. januar 2016 at 15:25Hej
Rigtig fine , sådan nogle vil jeg også lave
Kan du huske hvilket garn der er brugt . Og evt også hvor man kan købe opskriften
Venligst Linda
Liselotte
10. januar 2016 at 22:27Hej Linda. Som du kan se, er det to år siden, jeg strikkede vanterne og de er improviseret og altså uden opskrift, så jeg kan ikke hjælpe dig med hverken eller, er jeg bange for :-)
Mille Bothilde
26. september 2014 at 21:25Hej Liselotte, jeg er helt vild med dine fingerløse vanter – og har en plan med noget alpaca garn jeg har haft med hjem fra New Zealand. Har du derfor mulighed for at ligge opskriften op, så jeg kan stjæle det fine mønster? :) Bedste hilsner fra Mille
Liselotte
27. september 2014 at 12:58Kære Mille, hvis jeg havde haft tiden, havde jeg lagt mønstret op for længe siden, men desværre er du nok nødt til at søge andre steder efter noget, der kunne ligne disse :-)
Lina
12. februar 2014 at 11:44Kom opskriften nogensinde :-) ?
Liselotte
12. februar 2014 at 15:35Der er liv, der skal leves og jeg skal bruge af en fritid, jeg ikke har, så nej. Der er ikke kommet nogen opskrift endnu, Lina :-)
Liselotte
4. februar 2014 at 06:37Handskerne var dejlige og jeg elsker, at de rækker så langt på ad armen, så ingen kold luft når indenfor ;-)
Mie
4. februar 2014 at 06:36Smuk jakke og handsker – vil holde øje med opskrift til handskerne – min gigt vil ha’ gigt af varmen :-)
håber din mandag blev forrygende
Anita Dahl
3. februar 2014 at 15:46Hej Liselotte,hvor er de lækre,jeg elsker håndledsvarmere. Jeg har ikke strikket i lang tid,begyndte på Tempelblomst,men måtte trevle op igen og igen.Kanten af bladene,blev løs og det er grimt.Har prøvet alt Æv Æv. Rigtig god dag til jer alle.
annie Hartvig
3. februar 2014 at 15:35de handsker er da (for) smørlækre, uh hvem kunne ikke trække dem på ? Jeg kunne godt !
God vind derude !
Annie
GitteG
3. februar 2014 at 15:31Vil glæde mig til et mønster på de lange skønne fingerløse vanter… dine opskrifter er lige i øjet ! Jeg har en kollega som efter kemo behandling er begyndt at fryse, selv på sommer varme dage – så hun skal bestemt have et par eller 4 af disse handsker.
– Gitte
Anette
3. februar 2014 at 15:07God vind med overgangen til den “nye” hverdagen
A + K = ♥
3. februar 2014 at 13:54God tur ud i det blå – den slags giver også ofte en god nattesøvn!
– Anne
Lene Schrøder
3. februar 2014 at 11:13Er der allerede gået et halvt år. Jeg havde haft planer om at opsøge dig mens du havde orlov :-) pas nu på dine arme og skuldre. Jeg er sikker på der er andre som har glædet sig til i dag. God vind
Inge
3. februar 2014 at 11:09Tak for din inspirerende og hyggelige hjemmeside.
Jeg har ledt efter opskriften på din “sommersky”, jeg ville så gerne se den,
inden jeg køber garn.
KH Inge
FRØKEN LARSEN I/S
3. februar 2014 at 10:44Lækker smørstrik, lækker karkludestrik (?) lækker Liselotte.
Jeg håber for dig, at det “nye” arbejdsliv bekommer dig vel, godt gået i hvert fald og god mandag.
Kh. Lene.
Catarina
3. februar 2014 at 09:56Ha’ en rigtig god dag.
Hvor er de bare lækre de handsker.
Gitte k
3. februar 2014 at 09:33Held og lykke med første dag tilbage på pinden, håber det bliver godt og at det offentlige transportsystem er samarbejdsvilling.
Nicole
3. februar 2014 at 08:14Kære Liselotte
Hvor ser det bar hyggeligt ud med strik på strik og din flotte kop :)
Er det en poncho elles en sweater du har på? Den ser virkelig skønt ud, og enda i grå ;)
Du må have en dejlig mandag, Nicole
folehavesunivers
3. februar 2014 at 08:10Dejligt med albuesmør og et par gode apostle. God dag og god opstart, igen.
Hanne Kjær Bitsch
3. februar 2014 at 08:07Rigtig god dag – er sikker på at de døve skønne mennesker er i gode hænder hos dig.
Knus Hanne fra Hedensted