Et sprog, der har ligget i dvale det sidste halve år

Så skal jeg love for, at det blev alvor. Jeg er startet med noget, der i mistænkelig grad ligner ingen nattesøvn.

Der er både fordele og ulemper ved at registrere egen søvn, for det er alt for nemt at rejse sig med følelsen af aldrig nogensinde at komme gennem dagen, når man kan konstatere, at der kun har været to korte søvnperioder i løbet af natten, men mon ikke det går? Jeg tror det. Det handler jo bare om at være ude af træning. Om et øjeblik sover jeg igen dejligt og roligt om natten, fordi jeg ved, at jeg sagtens skal komme op og passe det, der er mit.

Jeg skal ud i verden. Jeg skal have gang i et sprog, der har ligget i dvale det sidste halve år. Jeg er spændt på, hvordan det går og nej, jeg er ikke nervøs. Jeg er alt for garvet og temmelig large, så jeg er fuld af tilgivelse, hvis det skulle knibe ind imellem. Det bliver bare sjovt og dejligt. Jeg elsker tegnsproget. Så enkelt er det.

Jeg har forleden strikket nye, lange og fingerløse vanter. De er bløde som smør og varmere end det meste. Hvis jeg  lige tager mig sammen, skriver jeg opskriften ned, så du også kan få smør op til albuerne…

Jeg starter et nyt arbejdsliv, som ikke inkluderer egen bil. Som de fleste firmaer, skal også vi se på udgifterne og spare, hvor der kan spares. Vores kilometertakst er nedsat til minimum og det betyder, at det ville koste mig penge at tage bilen på arbejde, så jeg har bestilt rejsekort og fundet de gode støvler og alt det varme tøj, jeg har kunnet finde i garderoben frem, så jeg er klar. Fremtiden er bus, tog og apostlenes heste. Det er sundt og jeg ser det, som en mulighed for at bevæge mig lidt mere i hverdagen, end jeg tidligere har gjort.

Jeg er vel egentlig ved at være klar. Mandag kom an!

Må din mandag blive lige akkurat tilpas strabadserende, udfordrende morsom og fuld af solskin :-)