Omslag i både vejr og hverdag

Det sner ikke længere udenfor. Min feber er også væk. Nu hoster jeg bare. Og slider på husets Kleenex-budget. Mat i sokkerne, men i bedring. Det er dejligt.

I dag kan jeg se ud af øjnene igen. I går løb de konstant. Jeg nyser ikke hele tiden og jeg tror endda, at jeg vil overveje at gribe strikketøjet, men jeg er mat, slap og ikke til pænt brug. Jeg er til sofa og måske lidt hjemmebag, hvis jeg kan overtale Oline til at gå i køkkenet lidt senere, når hun viser sig herinde.

Det er blevet tø derude. Omslag i vejret kalder de det. Der er også omslag på vej i hverdagen. For mig altså.

På mandag er det slut med orlov og jeg er igen tegnsprogstolk og grafiker og ikke længere medhjælpende hustru og garnpakker. Et halvt år er fløjet forbi med rekordfart. Jeg har ikke nået halvdelen af det, vi havde planlagt med og håbet på, men jeg har nået en del af det og så må det være godt. For nu.

Jeg er et virvar af følelser, for jeg glæder mig til at komme tilbage og tolke. Jeg savner tegnsproget og jeg savner alle de dejlige (døve) mennesker, jeg får lov til at arbejde for og med som tolk. Jeg savner mine tolke-kolleger. Jeg savner at grine med dem. Jeg savner at komme ud i verden. Jeg savner at færdes i mange og skiftende miljøer, men jeg hader at skulle forlade det job, jeg har passet det sidste halve år, for jeg har elsket at være en del af en flok engagerede, sjove og dedikerede mennesker, som hver eneste dag gør sig umage for, at du og jeg kan købe luksus-garn til formidabelt god pris. De brænder for netop det. De er sprængfyldt med gode idéer, dejlig energi, omsorg og lyst til at gøre den gode forskel. Dem kommer jeg til at savne.

Jeg er revet midt over. Jeg vil være begge steder. Jeg ved, at det ikke kan lade sig gøre, så jeg har besluttet, at jeg gør, som jeg plejer. Jeg er til stede der, hvor jeg er. I nu’et. Det er en af mit livs gaver, at jeg er god til at være det og jeg er taknemmelig for den evne lige nu, hvor jeg nemt kunne lade frustrationerne overtage. I stedet har jeg besluttet, at det er glæden over at være, hvor jeg er, der skal bestemme.

På mandag er det ud i verden igen og hænderne op. Jeg glæder mig :-)