Wir fahren gerne wieder nach Flensburg

Fredag efter lukketid skyndte vi os at pakke hver en weekend-taske og satte os i bilen og kørte sydpå. Vejene var tørre, vejret skønt og selvom lyset svandt alt for hurtigt, var det hyggeligt at sidde sammen i bilen i nogle timer, hvor vi ikke kunne lave meget andet end hyggesnakke.

Kursen var sat til Flensburg, en by vi aldrig har udforsket. Vi har ikke været tættere på end en grænsehandel, så det var vel på tide, at vi gav byen vores fulde opmærksomhed. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Flensburger Hof og jeg skal love for, at det ikke bliver mere centralt end det. Vi boede med kun en baggård mellem os og Sankt Nikolai, så det tog kun et par minutter at gå fra hotellet og op på gågaden.

Måske havde vi ikke verdens mest charmerende udsigt fra værelset, men det var nu heller ikke den, vi var kommet efter og beliggenheden i forhold til alt det alvorlige og det sjove, var der så absolut ingenting at udsætte på ligesom værelset var rent og pænt.

Vi installerede os lynhurtigt. Bilen kom i aflåst parkeringskælder, taskerne blev pakket ud på værelset og så gik vi ud i den aftenmørke by for at finde et sted at spise. Vi fik et par steder anbefalet af hotelportieren og vi fandt dem lynhurtigt. De lå måske 100 meter fra hotellet og det gav os hurtigt en fornemmelse af, at byen ikke var større, end den var til at overskue. Det passede os strålende.

Vi var kommet for at kigge på nogle spændende muligheder for Garnudsalg og ved samme lejlighed, ville vi selvfølgelig gerne se de fire garnbutikker, Flensborg kan bryste sig af, så det var morgendagens program og der var bidende koldt i byen, så begrænset geografi gjorde tanken om ture gennem byen udholdelig.

Vi endte med at spise på Alte Senfmühle, en hyggelig restaurant med en fin stemning. I løbet af et par timer spiste vi os igennem dejlige små-retter og en solid hovedret. Vi var mætte, da vi returnerede til hotellet. Meget mætte. Og trætte og i morgen var der atter en dag …