Gode ting fortjener gentagelse og sådan er det med Kashmir Cardigan. Den første har hængt på mig, siden jeg strikkede den. Jeg elsker den. Jeg var nødt til at have endnu en variant, men denne gang med mørkt udtryk.
Jeg valgte sort som bundfarve. Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse. Det sjove kom bagefter, hvor jeg skulle vælge de kontraster, som skulle danne striber i hele jakken. Jeg ville gøre noget, jeg ikke plejer, så den første farve, jeg greb, var Sødsuppe. Den røde. Her var mit udgangspunkt, men rød er jeg ikke, så den blev hurtigt knækket mod lilla og som accent tog jeg lidt brune nuancer med.
Jeg er blevet meget glad for resultatet. Jakken er blevet lige akkurat, som jeg havde drømt om. Farveforløbene er tilfældige og bestemt af mit humør. Sådan kan jeg lide det. Måske ville du foretrække noget helt andet :-)
Igen har jeg gentaget i-corden på front og lommerne, som jeg selvfølgelig samler masker op til direkte i en retrille på jakken, så jeg kan strikke dem direkte på og kun behøver at fasthøre dem i siderne. I-corden er smuk og jeg er så utrolig glad for, at jeg har valgt denne løsning fremfor den, der er beskrevet i opskriften.
Denne gang er jakken strikket i to tråde Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Silk Kid Mohair og det gør den absolut ikke til et ringere bekendtskab end den første Kashmir Cardigan. Jeg er vild med den. Måske jeg skulle strikke en til Oline :-)
Fakta:
Opskrift: Kashmir af Helga Isager og fra bogen The Map Collection
Garn: Blackhill Silk Kid Mohair i farven Sort fra Garnudsalg i skøn forening med Blackhill Højlandsuld i farven Lakrids samme sted fra danner sammen bund for varierende farveskift lavet med Blackhill Højlandsuld i farverne Karamel, Sødsuppe, Egern, Mørk Lyng, Lyng, Dromedar og Viol.
Pind: 6
Garnforbrug: I alt 865 gram nogenlunde fordelt med 615 gram uld og 250 gram sort mohair. Altså 5 nøgler Blackhill Silk Kid Mohair, 3 nøgler Blackhill Højlandsuld i bundfarven og 5 x 50 gram samt 1 x 100 gram Blackhill Højlandsuld til striber.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Dejlig, skøn og lækker. Jeg elsker den allerede. Jeg slog 250 masker op, for at ramme en str. L/XL
Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)
32 kommentarer
Susanne Bülow
7. september 2016 at 11:21Hej Liselotte
Håber du ser mit spørgsmål selvom det er længe siden du skrev indslaget
Jeg har købt garn ( desværre for lidt mohair da jeg ikke lige var opmærksom på 25 g nøgler), og er gået igang med min Kashmir. Jeg har lavet de to første kiler, altså kile 1 og kile 2 og er meget i tvivl om jeg har gjort det rigtigt. Jeg har 18 pinde midt på arbejdet og kun 2 i hver side af arbejdet. Nu skal jeg til at strikke retoriker over hele arbejdet, men jeg er i tvivl om det jeg har gjort er rigtigt og kan ikke se hvordan det skal blive et lige stykke?
Venlig hilsen Susanne
Liselotte
7. september 2016 at 14:33Hej Susanne :-) Du skal kontakte designeren og spørge hende, hvordan du skal gøre. Jeg kan ikke begynde at give support på en opskrift, der ikke er min. Det ville ikke være fair overfor hverken dig eller designeren :-)
Susanne Bülow
7. september 2016 at 16:06Tak for svar :-)
Nu har jeg lige tænkt mig om en ekstra gang og tror nok jeg har regnet den ud :-)
Annette B
14. januar 2014 at 17:37Hvor finder jeg opskriften på den superlækre cardigan? På biblioteket har de ikke The Map Collection?
Liselotte
14. januar 2014 at 17:47Så kan du i stedet investere i bogen :-)
Annette B
14. januar 2014 at 18:35Det vil jeg skam også gerne, men den fås ikke hos min boghandler ( Bog & Ide)
Liselotte
14. januar 2014 at 21:20Prøv at søge på Google. Jeg er sikker på, at du kan finde den mange steder :-)
Liselotte
12. januar 2014 at 10:46Den er bare skøn og jeg knuselsker mine to, men nu strikker jeg altså ikke flere til mig… lige nu ;-)
Karina
11. januar 2014 at 20:36I mit næste liv vil jeg være lige så god til at strikke som dig! Hvor er den FED!!
Anna Maria
11. januar 2014 at 18:37Smuk jakke men jeg savner nogle billeder med “live” model så man kan rigtigt se hvor flot den er …?
Liselotte
12. januar 2014 at 10:47Hvis du Googler, kan du finde billeder fra Helgas bog, hvor den er afbilledet på en meget smuk model :-)
sonja zattlander
11. januar 2014 at 00:02smuk jakke:)
Pia
10. januar 2014 at 23:32Jeg overgiver mig – igen er jeg betaget. Må indrømme, at jeg i første omgang slet ikke kunne se hvor skøn denne model er, – ‘et tæppe’ tænkte jeg. Men nu hvor du har valgt ‘dine’ farver og afsluttet de kedelige kanter på smukkeste vis, har du forvandlet den til skønneste jakke-trøje.
Sidsel
10. januar 2014 at 19:57Damn, den er lækker og igen anderledes… Sådan en Happy-jakke…
Gitte
10. januar 2014 at 19:53Hvor er den bare fantastisk smuk..
Katrine
10. januar 2014 at 17:34Hvor er den blevet flot og lækker. Sådan en skal man da have. TAK for fakta-boks. Det gør det rigtig let at handle i garnshoppen. Medmindre man lader sig distrahere af alle de dejlige farver. :-)
Liselotte
10. januar 2014 at 17:42Det sværeste er jo at vælge farverne :-)
Liselotte
10. januar 2014 at 16:32Den er altså blevet mega-fed og jeg er superglad for den også :-)
sidse
10. januar 2014 at 16:00Den er über alles andre. Smuk smuk smuk.
Britta A.
10. januar 2014 at 15:54Wauww… Hvor ser den lææækker ud :-)
Mie
10. januar 2014 at 14:04Shit den er flot og megafed Liselotte – jeg bliver helt svimmel af at se på den :-) God weekend
Dorte
10. januar 2014 at 13:29Tillykke med det smukke resultat – gid det var mig der kunne hænge det på mig her op til weekenden.
God weekend iøvrigt
Catarina
10. januar 2014 at 13:16Hvor er den bare skøn – og ud fra billederne ligner det en man sagtens kan bo i. Altid. Jeg har nu købt bogen med opskriften og venter på at den kommer frem. Måske jeg en dag kan finde ud af strikke en næsten lige så lækker jakke. :-) Måske jeg først bliver nød til at smutte forbi Garnudsalg, for at finde de rigtige farver. ;-)
Grethe
10. januar 2014 at 13:13Det er en trøje, som jeg absolut må igang med. Jeg elsker retstrik og farveskift.
Mangler vist kun lidt mohair.
Ulla Røjkjær
10. januar 2014 at 13:06Hvor er den blevet skøn Liselotte.. ❤️
Britt
10. januar 2014 at 12:31Super skøn. Meget forskellig fra den første, men stadig anvendelig
Helle Gommesen
10. januar 2014 at 12:16Kan godt forstå du er glad for de strikkede jakker, de er godt nok flotte. Sjovt nok, så tænkte jeg med det samme om to var nok ? ;O), men kan se nederst i dit indlæg, at du allerede tænker på én mere til Oline. Det er dejligt når man strikker en trøje/jakke og er så glad for det, at man begynder at strikke til andre, fordi det bare er så hyggeligt. Rigtig god weekend. Kh Helle
kirsten
10. januar 2014 at 11:29Sidder lige nu og er ved at bestille på nettet. Jeg undrer mig over at du ikke har brugt samme mængde kid mohair til begge cardiganer . 150 g til den første og 250 til den anden. Men hold op hvor er den flot. .
Helle Pedersen
10. januar 2014 at 11:40Hej Kirsten, tillod mig lige at kommentere på din kommentar – der er også brugt 250 g mohair til den første skønne jakke, blot i tre forskellige farver som jeg læser Liselottes beskrivelse (150 gram rosa mohair, 50 gram koralfarvet mohair samt 50 gram mellemgrå).
Begge to udgaver utrolig flotte, Liselotte
God fredag samt start på weekenden.
Liselotte
10. januar 2014 at 12:57Jeg har bare skrevet forkert første gang og det er rettet Kirsten :-)
Dorte Larsen
10. januar 2014 at 11:19Hvor er den bare skøn, ligesom den anden. Jeg er dog blevet lidt nysgerrig. Jeg har nemlig checket det der i-cord ud på nettet. Jeg fandt en god youtube video og tænkte: “Aha, det er sådan man gør, nu har jeg den!” og så ser jeg din Kashmir og bliver totalt forvirret.Jeg regnede med, at du strikkede i-corden bagefter langs kanten, men for mig ser det ud som om du har strikket den samtidig med at du strikkede trøjen, da farverne i i-corden jo skifter sammen med trøjen – giver det mening?Hvad er det jeg ikke har forstået?
Camilla
10. januar 2014 at 11:14Jeg ved desværre utroligt lidt om strikning trods kvinderne i min familie alle er meget dygtige; men jeg holder meget af at læse dine tanker bag hvert enkelt stykke, og jeg er helt vild med dagens cardigan :-) Så fin!
Håber den vil bringe dig mange varme stunder :-)