Nu resterer bare genetableringen

Så er der hul igennem. I hvert fald et øjeblik. Jeg mangler stadig adgang og indgang til diverse. Mangler mange ting. Det tager tid at flytte så mange filer, som jeg jonglerer med til daglig, men computeren er genoplivet og nu resterer bare genetableringen. Tålmodighed har jeg, hvis bare jeg ved, at det ender genkendeligt og tilgængeligt, så jeg tager tiden og nyder bare, at der ikke er mening i at tilbringe mange timer foran skærmen.

Jeg strikker. Flittigt. Jeg arbejder på Kashmir nummer to og den skal nok ende dejlig. Jeg glæder mig, for jeg er allerede flyttet ind i nummer et og jeg elsker den. Den er varm på en helt igennem uimodståelig måde. Nu mangler bare kulden. Måske …

Faktisk passer det mig glimrende, at der ikke er sne og kulde. Jeg elsker sneen, fordi den giver mig det eftertragtede lys og jeg synes, at sne gør det til en skøn og sjov fornøjelse at køre bil, men jeg hader noget så inderligt at fryse og det gør man altså temmelig ofte, når der er sne. Ambivalens.

Næ, jeg er vist ganske tilpas med, at vi stadig holder os temperaturer, som egentlig tilhører efteråret og det tidlige forår. Man kan jo godt forsvare at ende i sofahjørnet med en kop te alligevel ;-)