Tirsdag i strakt galop

Nå ja, så kan det da nok være, at tirsdag fik ben at gå på. Effektive ben. Sådan nogle ben, som næsten er foran. I hvert fald med.

De sidste rester af buketterne fra min fødselsdag er kommet til ære og værdighed, fordi de kan. Resten er smidt ud og nu nyder jeg til gengæld synet af de mange dejlige gaver, som er rejst med mig ind i december.

I dag ankom endnu en gave. Helt og aldeles uventet og mere end velkommen. En lille hilsen fra en af jer læsere. En nissefamilie og selvfølgelig er de allerede navngivet og flyttet ind, hvor de hører hjemme. Tusinde tak for dem, hvem end du er  og tusinde tak for de dejlige ord, der fulgte med i halen på dem. Ordene gjorde mig varm og glad og Familien Nissen – det hedder Kenneth faktisk; altså Nissen – vil for altid minde mig om ordene :-)

I dag har jeg pakket. Og pakket. Og vundet garn. Og nydt synet af Familien Nissen. Og pakket lidt mere og så skal jeg ellers love for, at der kom julegaver til alle os, som kan lide at strikke. Kenneth har igen været på jagt efter kvalitet til spotpris og det er endnu en gang lykkes ham at hente garner hjem, som jeg bare MÅ eje.

Jeg ved, at de bliver præsenteret i løbet af denne uge, så jeg vil ikke skrive så meget mere om dem, end de kom i papkasser, som rakte helt op forbi tagrenden. Der er nok, tror jeg :-)