21

Syv år siden

I går var dagen, som er tungere end resten af årets dage. I går var det syv år siden Alexander døde.

November er tung for mig. Min fødselsdag kunne været et lyspunkt, men den nat jeg fyldte treogfyrre, blev Alexander indlagt på Aalborg Sygehus. Han kom aldrig hjem igen. Han døde ti dage senere. Den nittende november er min fødselsdag, men den er også begyndelsen på historien om at miste et barn.

Tiden pakker nænsomt og omhyggeligt flossede nerveender og blødende hjerter ind i bobleplast og vat. Det gør en dag som i går udholdelig. Tiden er god. Den giver pusterum og plads til, at sorgen mildnes og efterlader flere smil end tårer, når vi husker tilbage på tiden, hvor Alexander var en del af vores familie.

Tusinde tak Rikke

I går var en travl dag. I år var det godt for både Kenneth og jeg. Vi fik andet at tænke på. Vi mindedes Alexander, men på den gode, sjove og rare måde. Vi huskede, at han var et af vores livs store gaver. Vi huskede, at han forandrede os. For altid og til det bedre.

Midt på dagen ankom den fineste hilsen fra Rikke (hvem er du mon?) med et smukt kort med søde ord og dejlige tanker sendt i vores retning. Det varmede helt utroligt, så tusinde tak Rikke. Vi er utroligt glade for din hilsen :-)

I dag skal lyskæden på plads. Det kan da ikke være anderledes!

Du vil sikkert også kunne lide