Det har da alligevel været den mest uregerlige mandag i mands minde …
Der var intet, der ville, som jeg ville. Der var intet, der gik som forventet. Der var ingen gøremål at krydse af som overstået. Der var til gengæld en dejlig mandag med masser af grin, overspring og benspænd, men af den slags, man kun kan grine af. Det gør mig glad.
Frosten har været på visit og den nåede aldrig at forsvinde selvom solen har skinnet fra morgen til aften. Frostbid har sat mærker på verden. Solen har haft begrænset magt derude, men inden i mig, er det anderledes. Jeg lyser op og bærer smil og grin, når solen viser sig. Jeg er bedst i modvind, hvis jeg samtidig er badet i lys. Lys gør mig glad.
Fyraftens-fløjten har lydt. Jeg har tid til at sidde et øjeblik og filosofere, mens jeg lytter til fragtmanden, der er forbi og flytter pakker fra vores pakkevogn og over i lastrummet på hans bil. Den lyd gør mig glad :-)
At sidde stille i mørkningen med en kop varm te gør mig glad. Jeg elsker at være glad. Te-varm og glad.
12 kommentarer
Hanne
27. november 2013 at 23:02Et fantastisk billede – tak for det
Liselotte
28. november 2013 at 09:31Selv tak Hanne :-)
Liselotte
26. november 2013 at 16:32Både mandag og tirsdag er små skønheder :-)
FRØKEN LARSEN I/S
26. november 2013 at 09:53Jeg tror, at din tirsdag bliver lige så glad. Det er jo din !!
Kh. Lene.
Yvonne
25. november 2013 at 20:57Jeg blev glad af at læse din blog idag. Var selv lidt småfrustreret, men blev mindet om at være glad. Tak for det.
Katrine
25. november 2013 at 20:39De mandage spiller ikke altid med. Godt at du kan tage det, som det kommer. Med et smil. Der er jo altid noget at glæde sig over.
Tirsdag opfører sig helt sikkert, som den skal. ;-)
gittesp
25. november 2013 at 17:01Te og stearinlys i mørkningen er en lise for sjælen… fortsat god nyding :-)
Liselotte
25. november 2013 at 19:19Det var bare skønt Gitte :-)
diana rose
25. november 2013 at 16:49Kære Liselotte.
Du fortjener af et stort hjerte – og jeg ønsker dig stjernedrys af dejlige, lyse dage – altid.
knus fra Diana
Liselotte
25. november 2013 at 19:17Tusinde tak Diana – de varmer :-)
Karin
25. november 2013 at 16:41Lyden af fragtmanden gør dig glad……. gør også os andre glade, for så ved vi der er guf på vej. :-)
Her midt i mellem Horsens og Silkeborg har det også været koldt – men flot vejr, solen gør også at jeg ser lysere på hverdagen, denne årstid er dræbende for mig, så som et barn glæder sig til jul, glæder jeg mig til forårets kommen….. godt jeg har mit strikketøj. <3
Liselotte
25. november 2013 at 16:47Jeg er ikke god til, at der er mørkt så mange timer af døgnet og så HADER jeg altså at fryse :-(