November er ikke min yndlingsmåned. Der er lyspunkter som min og andres fødselsdag, men der er også sorg, som får fornyede kræfter i den måned.
Sorgen vokser i kraft og fylde indtil den kulminerer i en insisteren på, at vi skal træde ind i december i Alexanders ånd. Med fynd og klem og aldrig uden tonsvis af lyskæder. Indtil da bliver jeg tiltagende stille. Jeg kan ikke andet, men jeg kan sagtens se lys i mørket og mærke smukke, kolde morgener med hvid ånde, frostblomster i kanten på alt levende og klar himmel. Jeg elsker livet. Jeg elsker og hylder hverdagen. Jeg er fatalist og pragmatiker. Jeg er overlever, så jeg klarer mig. Godt endda.
Jeg griner stadig. Masser af gange hver dag kan du høre mig grine, le eller snakke fornøjet. Jeg græder ikke ofte længere, men jeg sørger stadig og resten af mit liv bliver november min mørke måned. Alt for lang. Alt for træg. Alt for sej. Og snart til vejs ende. Heldigvis.
15 kommentarer
Tina - omme i London
22. november 2013 at 00:56Et kaempe knus til dig min snut ((((((((((((Liselotte))))))))))).
FRØKEN LARSEN I/S
21. november 2013 at 22:26Ja, den november…..den kan vi egentlig godt undvære, selv om vi måske også gerne vil mindes, trods alt.
Den tog min mor fra mig…
Kh. og tanker Lene.
Trine
21. november 2013 at 19:13Jeg føler med dig og får tårer i øjene… Jeg savner dit smil, din latter og dit væsen. Knus og tanker
Elin
21. november 2013 at 17:37Du er en kraft for alle de som måtte stå i novembermørket på samme måte som du gjør! Det er en gave å få følge bloggen din hver eneste dag, med glede over livets små ting, over de store gledene i det store utland og over de stille stundene over kaffekoppen med et lys, der livet ikke flerres opp, selv om det nok godt kunne ha blitt det. Takk!
En stille hilsen til deg fra Norge
Anette
21. november 2013 at 16:34Kære Liselotte – jeg læste disse gode ord forleden dag og dem har jeg lyst til at dele med dig – her i stille november
Sorgen er glædens følgesvend.
Smerten er medgangens partner.
Angsten er modets sjæleven
Hanne Maria Bruun Hansen
21. november 2013 at 16:27Hvor er det en guddommeligt smukt billede – og din smukke tekst passer og understøtter perfekt. Godt det snart er december med lys og varme.
Helle Gommesen
21. november 2013 at 15:24Tanker og kram herfra. Må det snart blive december. Kh Helle
Anne Katrine Lunden
21. november 2013 at 14:06Du rører mig igen og igen – genkender så meget, -osse den svære november. Tak fordi du spreder livsglæde og kraft med dine ord og billeder til mig.
Og de bedste ønsker til dig for dit nye år
;-)
Anne Katrine
Sidsel
21. november 2013 at 13:47Tanker og kram til dig.
(((((Liselotte)))))
Alice
21. november 2013 at 13:15Dejligt billede du har lagt ind. Det ene blad har vist tabt sin hæklenål og har derfor lagt sig fladt på maven og leder efter den – vi må håbe den ikke selv falder derned.
Jeg sender dig også varme tanker selvom vi ikke kender hinanden, Og et kram:)
Helle D
21. november 2013 at 12:55Kender også følelsen og forsøger at rumme den… Der SKAL både være plads til sorg og glæde…Det ene udelukker ikke det andet (kun i den ALLER sorteste stund, som også skal have plads)… det er sådan vi mærker livet… Kram til dig i November!
Lotte
21. november 2013 at 12:39Du får også lige et lyst kram herfra! :-)
Marianne
21. november 2013 at 12:24hvor jeg forstår dig – og måske er det p.g.a. En lignende hændelse i mit liv at jeg ikke er bestilt god til december !
sender varme tanker i en kold og mørk november
Marianne
Karina Simonsen
21. november 2013 at 12:15Et knus til dig i sorgen og en opmuntring til din livskraft og livsglæde herfra!
Susanne
21. november 2013 at 11:34Det kan lyset heldigvis. Være der – i de mørke tider i sindet og huske os på, at vi kommer gennem det, men aldrig over det!