12

Dagen efter dagen

Det er dagen efter dagen og den var lige efter mit hoved. Jeg var sammen med mange af de mennesker, jeg holder af. Jeg blev overrasket fra morgenstunden af mine skønne kolleger Kirsten og Lisette. Der var morgenmad, hygge og gaver. Det var bare så dejligt. Midt i en norsk klejne kiggede jeg ud af hoveddøren og så sørme Anne, som ankom som endnu en af dagens dejlige overraskelser.

Jeg var sammen med min elskede familie hele dagen.

Jeg fik et drys af gaver, som var helt overvældende og hele dagen ankom buketter, som gjorde mig så utrolig glad. Huset ligner en blomsterbutik og jeg fryder mig over hver eneste af de tanker, der ligger bag buketterne. Faktisk kunne jeg ikke have ønsket noget bedre, end i går.

Tusinde tak for alle jeres hilsner. Det er overvældende at åbne computeren i dag og læse så mange, dejlige hilsner fra jer. De gør også i dag til noget særligt.

Dagen efter dagen

Jeg har flyttet hjemmekontoret op i køkkenet. Her sidder jeg ved bordet med udsigt til haven og foderbræt. Jeg nyder, at jeg selv bestemmer tempoet, for skal jeg være helt ærlig, er jeg lidt brugt og kan sagtens bruge en dag, hvor ingen skænder eller genner. Godt jeg har en medgørlig og forstående chef, som tåler langsomt tempo ;-)

Rigtig skøn onsdag til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide