Risalamande, vi elsker dig!

Annemette og jeg har mange ting til fælles. Vi har altid været meget forskellige, men forskellene udligner sig med årene. Vi er begyndt at ligne hinanden. Også udenpå. Nogle fællestræk, som tidligere var usynlige, manifesterer sig nu og giver små genkendelsens gib, når jeg pludselig ser Annemette gøre en bestemt bevægelse eller krølle overlæben, som jeg krøller min. Det er hyggeligt. Jeg kan lide det.

Jeg kan også lide risalamande. Annemette kan det samme. Vi deler den passionerede og store kærlighed og vi er helt igennem barnlige, når vi nærmer os juledagene, for vi kan tale længe om, hvordan vi eliminerer risikoen for at udgå for risalamande. Vi koger – og det naturligvis i al hemmelighed – ekstra risengrød og sørger for, at der er fløde og kirsebærsauce på lager. Vi gemmer det. Vi siger ikke til nogen, at vi har ekstra lager, men det har vi, for vi vil ikke mangle. Aldrig nogensinde skal der spares på risalamande i vores jul og det bliver der heller ikke.

Jeg har været på indkøb og har hentet forsyninger hjem til juledagene, som vi heldigvis skal tilbringe sammen i år.  Amarena Toschi, som er min foretrukne sauce til risalamande, er indkøbt i rigelige mængder, for den skal sandelig heller ikke mangle på noget tidspunkt selvom selve risalamanden selvfølgelig er det vigtigste.

Kirsebærsauce kan starte skyttegravskrige. Kirsebærsauce er mange ting og nogle kan ikke fordrage den kirsebærsauce, der er lavet på Amarena, det lille, næsten sorte kirsebær, men foretrækker den traditionelle danske. Jeg er vild med Amarena-bærrene, som er mørke, parfumerede og intense. Jeg elsker saucen, som smager intens af kirsebær og mandel. Den fuldender i dén grad min risalamande, så der står glas på fjernlageret.

Annemette er hjemme på visit i denne uge, så jeg har købt lidt ekstra, fordi jeg havde lyst til at overraske hende med vores yndlingsdessert og samtidig kan Oline øve sig på at komme til at elske den lige så højt, som hendes mor og moster elsker den. Man skal altså bare elske risalamande i vores familie og gør man ikke det, må man lade som om ;-)

Senere i dag skal jeg hjem og koge risengrød. Jeg nåede nemlig ikke at starte den op i morges, som jeg ellers havde planlagt. Under min dyne kunne den have kogt færdig, hvis jeg ikke havde haft alt for travlt med at snuppe en halv time ekstra på øjet, fordi vi ærlig talt hygger os alt for meget om aftenen. Jeg er så glad! :-)