Så skal jeg lige love for, at tirsdag bragede forbi
Tirsdag startede tidligt. Meget tidligt, men så får man jo noget fra hånden, som de flittige siger. Det gjorde denne unge mand også, da vi var i Amsterdam …
Man får jo lyst til at tegne snirkler på samtlige ruder. Nå nej, måske ikke samtlige, men mange. Eller bare et par stykker …
I aften bliver vi et par stykker ekstra til aftenkaffen. Maden står Oline for. Det er godt, for mine fødder kan ikke stå mere for i dag. De kan snildt sidde. I sofaen. Sikke et held.
Årh – det ser næsten lige godt ud, som det jeg har tegnet på ruden i min altandør. ???? Hihi. Kan se, at det ser meget federe ud med en fed tusch. Det noterer jeg mig til en anden gang. Det har holdt i et par år nu, så måske det er tiden til skifte det ud.
Jeg synes det er så fint – og jeg kan snildt relatere til det meditative i at starte i et hjørne og ikke vide hvad der kommer til at ske, inden man rammer det andet. Jeg har altid elsket at tegne snirkler, men jeg gider ikke i disse år, hvor ALLE skal og de pludselig skal hedde zentagler og være noget særligt. Så bliver jeg bare Rasmus Modsat, så engang, når det ikke længere er moderne, tegner jeg snirkler igen ;-)
Det ligner fuldstændig zentangel. Og det er enormt hyggeligt at lave. Prøv engang: Det kræver noget godt papir og spidse tudser, med mindre det skal være på et vindue, selvfølgelig.
Synes det er imponerende med snirkler, ville ønske jeg selv kunne det, har set flere her i blogverdnen lave de flotteste billede af snirkler, men aldrig så stort et projekt som vinduet i Amstedam.
Da jeg var barn tegnede min mor de mest fantastiske historier på vores vinduer. Det var et rent eventyr.
Jeg får også lyst til at tagne snirkler, og sofaer er altid gode at have ved hånden :)
Det var dog et fantastisk smukt vindue han var ved at kreere og ja, man får da vildt meget lyst til at udfolde sig og vores vinduer er omtrent lige så store. Næsten altså. ;-)
Efter sådan en masse arbejde, så er det da lige sagen med afslapning og andre, der laver mad :)
Og hvor er den rude smuk! Jeg har en kæmpe rude i stuen, måske man skulle… ;)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
10. november 2013 at 11:01Gid jeg havde tid, for så stod jeg der med min marker ;-)
Therese
9. november 2013 at 14:02Kommer du en dag herover, er du mere end velkommen til at snirkle løs på butiksruden :-) Så kvitterer jeg med lidt laber keramik.
Lone
7. november 2013 at 11:50Årh – det ser næsten lige godt ud, som det jeg har tegnet på ruden i min altandør. ???? Hihi. Kan se, at det ser meget federe ud med en fed tusch. Det noterer jeg mig til en anden gang. Det har holdt i et par år nu, så måske det er tiden til skifte det ud.
Liselotte
6. november 2013 at 15:26Jeg synes det er så fint – og jeg kan snildt relatere til det meditative i at starte i et hjørne og ikke vide hvad der kommer til at ske, inden man rammer det andet. Jeg har altid elsket at tegne snirkler, men jeg gider ikke i disse år, hvor ALLE skal og de pludselig skal hedde zentagler og være noget særligt. Så bliver jeg bare Rasmus Modsat, så engang, når det ikke længere er moderne, tegner jeg snirkler igen ;-)
Anne-Marie
6. november 2013 at 11:20Det ligner fuldstændig zentangel. Og det er enormt hyggeligt at lave. Prøv engang: Det kræver noget godt papir og spidse tudser, med mindre det skal være på et vindue, selvfølgelig.
Aslaug Mørk
6. november 2013 at 00:19Ja man får da helt lyst til at tegne lidt på ruderne. Mine er lige blevet pudsede i dag, så jeg må nok hellere springe over ;)
Gitte k
5. november 2013 at 21:40Synes det er imponerende med snirkler, ville ønske jeg selv kunne det, har set flere her i blogverdnen lave de flotteste billede af snirkler, men aldrig så stort et projekt som vinduet i Amstedam.
Pernille
5. november 2013 at 17:55Da jeg var barn tegnede min mor de mest fantastiske historier på vores vinduer. Det var et rent eventyr.
Jeg får også lyst til at tagne snirkler, og sofaer er altid gode at have ved hånden :)
A + K = ♥
5. november 2013 at 17:42Hvor fedt! Det er simpel kunst, når det er bedst – og så er der ikke plads til fejl, når det bare er ligepå, hvor er han sej (:
– Anne
Catarina
5. november 2013 at 17:32Det var dog et fantastisk smukt vindue han var ved at kreere og ja, man får da vildt meget lyst til at udfolde sig og vores vinduer er omtrent lige så store. Næsten altså. ;-)
Camilla
5. november 2013 at 16:55Efter sådan en masse arbejde, så er det da lige sagen med afslapning og andre, der laver mad :)
Og hvor er den rude smuk! Jeg har en kæmpe rude i stuen, måske man skulle… ;)
Susanne
5. november 2013 at 16:21Wauw sikke et arbejde. Ganske flot og så med hånden:-) Kan godt forstå du er fristet!