Jeg elsker søndagstur. Jeg elsker at sidde ved siden af Kenneth, mens vi kører langsomt gennem den lille del af Danmark, vi ender i. I går var jeg mat, men det var alligevel hyggeligt og jeg holdt mig vågen, mens vi langsomt gled ned gennem det smukke Himmerland.
Det er tilfældighederne, der bestemmer, men der er et mønster og en sti, vi tilsyneladende følger, for vi ender ofte de samme steder. Således også i går, hvor vi endte i Als.
Vi smuttede indenom Antikkælderen, som ligger oppe på toppen af byen med den smukkeste udsigt ned over Als Havbakker og ud over Kattegat.
Det er ikke alle forundt at bo med så smuk en udsigt. Villaen en kæmpestor – 800 kvm – med panoramaudsigt ned over strandbredden.
Vi fandt ikke rigtigt noget af interesse denne gang og Carl har ellers et temmelig bredt udvalg, men der var som støvsuget for de ting, som kunne interessere mig, så vi kiggede bare lidt, inden vi drog videre.
Da vi tog af sted, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan og hvornår i alverden alle disse ting skulle finde nye hjem? Mon det nogensinde sker?
Vi skulle kun lige ud gennem byen og en smut til højre, så var vi ved Fidus Antik. Her er også meget at kigge på. Rigtig meget.
Igen var der ikke rigtig noget, der skulle med hjem, men sådan er det at loppe. Nogen gange er man heldig og så en skøn søndagstur ud af det. Nogen gange er man heldig og får både turen og lopper.
Bøgerne havde naturligvis min interesse qua min grafiker-uddannelse. Jeg er vild med illustrationerne. Resten er bare små kig til en sand rigdom af skidt og kanel. Mest skidt, syntes jeg i går, men den ene mands skrald er den anden mands guld, så måske du synes noget andet :-)
Søndag sluttede i sofaen. Strikketøj, en lille smule mad og så ellers tidligt i seng. I dag er jeg friskere. Ikke frisk, men friskere. Det går fremad.
Rigtig god mandag til dig. Min er startet. Jeg er i fuld gang med at pakke :-)
21 kommentarer
Tina - omme i London
5. november 2013 at 23:12Du koebte ikke lige Anders And bladet for at se om du kunne vinde et ‘bip spil’. LOL!
Liselotte
6. november 2013 at 15:16Næ, men hvem vil ikke gerne vinde et bip-spil Tina? ;-)
Sole
5. november 2013 at 20:11Sikken skøn dag… og der står Kenneth næsten på kanten af verden! Og så kom jeg til at tænke: Timberline!! Hvad sker der med den? Glæder mg sådan til at se den færdig, jeg er slet ikke gået igang med min endnu. Måske jeg slet ikke skulle ha’ spurgt ;-))))
Liselotte
6. november 2013 at 15:15Den hviler lidt, for Kenneth har været så heldig, at han er blevet indehaver af intet mindre end tre lækre herresweatre for nylig :-)
Liselotte
5. november 2013 at 16:18Der er fristelser mange steder. Carl plejer at være god for en del af dem :-)
A + K = ♥
5. november 2013 at 12:43Sikke et mekka – jeg ville kunne bruge timer sådan et sted!
Skrivemaskinen er godt nok så fin, så fin.
– Anne
Lotte
5. november 2013 at 08:35Åh den røde skoletaske. Den er intet mindre end fantastisk. Godt jeg ikke var deR, for så havde jeg købt den;)
Tina Hoffbeck
5. november 2013 at 02:39God vist ret så sent nat nu!
Tænk som tiden kan flyve, når jeg sidder her i den stille nat og læser blogs. Du har fået bygget en dejlig blog op, varm, naturlig, livet i sin helhed.
Kan forstå at årsdagen for jeres søns “farvel” nærmer sig, i sådanne tilfælde flyver mange tanker gennem hovedet på en.
Jeg har stået i en situation i snart to år, hvor jeg ikke har vidst hvilken vej min datters liv kan gå. Hun fik leukæmi og er igennem et langt sygeforløb.
For at skabe livsglæde og prøve at holde fokus på det positive opbyggelige her i livet, anbefalede jeg min datter at gøre det, som hun nyder, nemlig at kreere.
Hun har nu lavet en blog som, hvis du har tid gerne må ligge et lyst øje forbi: http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Hvis du har godt råd til hendes blog hører jeg gerne fra dig.
Nu vil jeg ønske du og din familie alt det bedste, også sønnike i himlen:-)
Tina
Marianne
4. november 2013 at 21:17Godt at høre du er på vej opad :) – rigtig god bedring .
Mille
4. november 2013 at 19:14Åh, så fine og delikate Mokka- kopper. De ville være flotte sammen med den samling jeg allerede har.
Hvad står sådan nogle små fine ting i?
Minder mig om min mormor <3
Liselotte
5. november 2013 at 16:16Ti kroner per styk Mille :-)
Gitte k
4. november 2013 at 15:51Det er altid rart at blive luftet lidt, pakke? Er der en rejse i vente?
Liselotte
4. november 2013 at 16:46Næ nej… ingen rejse. Jeg pakker for garnforetagendet inde ved siden af Gitte ;)
Gitte
4. november 2013 at 15:48Sådan er det bare med lopper,og det syntes jeg er helt fint,det er jo også en del af hyggen/charmen,godt du er ved at være frisk igen,jeg kan se alpaca er flyvende i min retning,så fantastisk et garn-mums
Helle Gommesen
4. november 2013 at 13:20Ja, jeg kunne nu godt have brugt skiltet med Københavns sporveje. Synes det er sjovt med den gule farve. Rigtig god mandag. Kh Helle
Liselotte
4. november 2013 at 16:46Det er nu en lille bog Helle :-)
Mia Folkmann
4. november 2013 at 12:30Godt, at du har det bedre, så du kan komme på tur med din kære mand. Elsker også at kigge på loppesteder og den slags, men finder kun af og til noget, jeg har lyst til at tage med hjem. Er nok for kræsen – eller også har jeg bare alt…??!! ;-)
Laila
4. november 2013 at 11:07Nej, sådan har jeg det også – ikke ret meget får lov at komme med hjem mere, selvom jeg også elsker at kigge, hvor der er lopper. Men der er jo nødt til at være meget skrammel, så man virkelig føler man har gjort et fund, når man er heldig og finder den ene ting blandt alt det andet, som har gjort hele turen værd ;-) Det vigtigste er, at der er forholdsvist rent og pænt sådanne steder – ellers gider jeg ikke. Synes, det er sjovt at se forskellige tidsperioder. Og heldigvis har vi jo forskellig smag, så det er helt forskelligt, hvad nogen anser for skrammel og andre for guld :-)
Merete
4. november 2013 at 11:06Den gule skrivemaskine… hvor er den sej!
Og den vækker minder. Præcis sådan én fik min søster i konfirmationsgave… hun bliver 50 i denne måned, så det er nogle år siden. Hvor var jeg dog misundelig på den flotte gave… utroligt hvad man husker :-)
Pernille
4. november 2013 at 10:54Det lyder som en dejlig tur, og jeg kan ikke lade være med at tænke om ikke et af jeres findesteder skulle indeholde en gammel drejeskivetelefon. Det er ikke en livsnødvendighed, mere for sjov, for hvor kunne det være skægt at præsentere ungerne på mit arbejde for sådan en.. De ville ikke ane hvad de skulle stille op med den, og jeg ville få et godt grin. Måske finder jeg en, en dag :)
Susanne
4. november 2013 at 10:27Godt du er friskere – dine indlæg har været savnet. Det lyder til at være en rigtigt hyggelig søndagstur. Det burde man måske selv prøve. Ungerne ser bare ikke lige så positiv på en biltur:-)