Livet er fuld af sjove opgaver for øjeblikket. Nyt skal der til ind imellem, så vi er i gang med at skrue på lidt af de knapper, vi har adgang til. Det kræver koncentration og kærlighed at gøre den slags og jeg elsker det.
Når jeg fløjter til fyraften, er jeg brugt. Dejligt brugt. Min hjerne er klar over, at den skal tage en pause, så det gør den. Grundigt.
Jeg startede på en smuk strik i fredags, men jeg har ikke rørt den siden. Weekenden var dedikeret de praktiske opgaver, der brændte og når der var taget livtag med dem, var der ikke hjernekapacitet tilbage til strik, hvor der bare var et minimum af tænkning. Så blev det rester og en hæklenål i stedet. Inspireret af Annes smukke restetæppe, som var på visit i sommer, greb jeg idéen og en stak rester var mine bugnende hylder.
Det er på ingen måde kompliceret. Det er et hæklet tæppe. Det er stangmasker, striber og farver. Så kort kan det siges.
Jeg startede søndag aften. Det vokser støt. Det er meditativ håndarbejde. Det er lige, som det skal være.
19 kommentarer
Malin
8. oktober 2014 at 11:03Hej,
Jeg faldt lige over dit indlæg med denne smukke plaid. Hvad er det for garn du bruger, det ser ret fint ud? Og bruger du to farver ad gangen?
Det er superflot!!
Pernille
2. november 2013 at 19:53Du er en kæmpe inspiration for mig! Når jeg nogle gange er gået i stå i et af mine utallige projekter eller mangler noget at gå i gang med, ja så er din blog det perfekte sted. Dine skønne billeder og alle de lækre farver!
Og med alle de skønne Blackhill rester jeg efterhånden har, så er dit hæklede tæppe jo det helt rette at gå i gang mef! Så endnu engang tak for inspirationen!
Liselotte
3. november 2013 at 12:35Tak for de dejlige ord Pernille og rigtig god fornøjelse med hækleriet :-)
jeanette
31. oktober 2013 at 14:21nu r jeg nysgerrig…hvad bruger du dine kvæder til?
Liselotte
3. november 2013 at 12:35Dem bruger jeg oftest til marmelade og kvædebrød, men prøv at brug mit søgefelt i højre spalte, så finder du forskellige idéer :-)
Pernille
30. oktober 2013 at 22:36Det ser skønt ud. Og en eller anden dag får jeg vel også oparbejdet et bugnende lager :)
Helle Gommesen
30. oktober 2013 at 13:42Hyggeligt….på alle måder ;O) Bliver det ikke tungt at sidde med til sidst ? Kh Helle
Liselotte
30. oktober 2013 at 17:57Jo, det tror jeg, at det gør, men det ligger jo i skødet, så… :-)
Anne Stange
29. oktober 2013 at 10:52Stribe efter stribe efter stribe efter stribe.
Det er bare ren meditation.
Jeg er i gang med tæpper i små størrelser men tankerne om et stort mere kredser.
Jeg er blevet stukket godt og grundigt af den hæklenål altså.
Måske den og jeg og en balje garn og måske et barn eller to snart skulle vende snuden mod Gug…
Liselotte
29. oktober 2013 at 12:03Jeg hækler også bare barnevognsstørrelse Anne – og det er jo ren hygge, når hjernen trænger til en pause :-)
JO, jeg synes, at I skal komme herop i en fart! <3
Sidsel
29. oktober 2013 at 19:24Hahaha…
mormor Anne, jeg er også gået skruk i babyting.
Mia Folkmann
29. oktober 2013 at 08:52Gad vide, hvad det er for et garn-gen, så mange af os har? Selv jeg, der bare sådan strikker lidt for hyggens skyld, kan gå helt i selvsving ved synet at skønt garn i smukke farver… ;-)
Liselotte
29. oktober 2013 at 12:02Jamen sådan er vi bare Mia ;-)
Marianne
29. oktober 2013 at 08:49Smukt – elsker alle de smukke farver du bruger ????
Liselotte
29. oktober 2013 at 12:00Tak Marianne :-)
Ulla Røjkjær
29. oktober 2013 at 08:38Jeg øver mig stadig på at blive en ørn med hæklenålen. Annes tæppe inspirerede også mig, men min tålmodighed skal pudses godt af hvis det ikke skal ende med kun at blive en halsklud.
Liselotte
29. oktober 2013 at 11:57Jeg er hækle-veteran og har altid elsket at hækle. Jeg lærte det som barn og det er fleksibelt og utrolig nemt håndarbejde, som snildt kan lægges fra og genoptages; man taber ikke lige maskerne :-)
For mig er det meditativt og jeg véd, at øvelse gør mester :-)
Susanne
29. oktober 2013 at 08:35Hvor er det flot – en smart måde at bruge rester på!
Liselotte
29. oktober 2013 at 11:55Tak Susanne – og ja, det er en smart måde :-)