Det er efterår. Ingen tvivl om det. Nu lover de også den første storm i denne sæson. Vi er klar. Vi har tøjret løsdelene. Bladene fejer vi ikke sammen her på matriklen. Det har vi aldrig gjort og det kommer vi aldrig til. De er natur. Der er plads til den og dem.
Oskar er med på billedet. Kan du finde ham? Han gemmer sig. Han nægter at være udenfor, når vejret er skidt. Vejret er skidt, når det er vådt, så han er temmelig udfordret fra september og langt ind i april. Så gider han sjældent noget, men jeg tvinger ham i haven. Så render han duknakket ud, står på plænen og kigger længselsfuldt ind til mig og ender med at overgive sig til elementernes rasen.
Jeg kan lide det tidlige efterår. Jeg kan lide regn. Jeg kan lide, at vi har smukke farver, faldende blade og stearinlys. Jeg bryder mig ikke om november.
November er tung. Lang og tung. November er den måned, jeg er født. November er den måned min søn døde. November kan jeg ikke lide, så jeg nyder oktober så meget mere. Trækker den i langdrag og sætter pris på, at den er så smuk i år.
November må vente.
De lover blæst i dag. Der er stilhed før stormen. Vi er klar. Nu vil vi tage hul på virkeligheden. Der er pakker, der skal pakkes og snakke der skal snakkes.
Hverdage er der flest af. Godt vi kan lide dem :-)
Må din dag blive hverdagsfestlig og hverdagsfornøjelig. Du fortjener det!
20 kommentarer
Randi
5. november 2013 at 07:42Slik en herlig beskrivelse av høsten. Nydelige bilder med løv og høstfarger. Regn…jeg savner regn. Her regner det aldri. Får lyst til å reise nordover, gå tur og få regn i ansiktet.. Ha en fin dag!
Liselotte
5. november 2013 at 16:15Regn er godt Randi, så det forstår jeg, at du savner :-)
Mia Folkmann
28. oktober 2013 at 20:23Kunne heller ikke drømme om at feje blade op. De ligger og gøder og pynter – indtil altså stormen suser af sted med dem… :-)
Liselotte
29. oktober 2013 at 08:18Netop Mia :-)
Solrun H Størseth
28. oktober 2013 at 16:51Fikk så lyst å “gi” deg tre sanger.
1- Herborg Kråkevik . “den gladaste dama” ( jeg begynnte straks å tenke på deg og denne sangen da jeg leste innlegget ditt her. Du har møtt mye i livet, og levd livet slik det har blitt. Du evner å leve i nuet, å glede deg til(som det står i sangen), og tar oss med på reisen din. Takk!
2- Marit Larsen el. erik Bye med “vår beste dag” som også handler om at vi har i dag og den kan bli den beste(jeg prøver ikke å være belærende, jeg har fulgt bloggen din såpass lenge at jeg vet at du har MYE livserfaring og refleksjoner.
3- Solveig Slettahjel med “Blå Salme”, er egentlig en Erik Bye sang, men hun synger den så mye finere :-)
Om du vil søker du sangene opp på spotify. Håper de gir deg noe, slik de gir meg!
Klem fra Trondheim, hvor vi allerede har hatt snø og flere stormer.
Liselotte
29. oktober 2013 at 08:17Tusinde tak Solrun – og livet er skønt og smukt og der venter altid fantastiske oplevelser rundt om det næste hjørne :-)
Liselotte
28. oktober 2013 at 16:43Vi er heldige heroppe, for her har stormen indtil videre kun været en i et glas vand. Vi nyder alligevel at holde fyraften, tænde stearinlys og brygge te :-)
Connie // Larsens Blog
28. oktober 2013 at 16:29Her er stormen i fuld sving, og træerne bliver vist helt barberet efter i dag! Der liggen én tagsten nede på gaden, og håber det bliver den eneste, for der holder biler parkeret i begge sider!
Sidsel
28. oktober 2013 at 16:11Så smukke billeder, Liselotte. Du er mit daglige “fix”. Du har hjulpet mig mere end du aner…..
Jeg ved din November er hård. din hademåned. Gennem alle de år, jeg har læst med, så har du fundet din måde, at bære igennem med. Så jeg fixer lidt glæde til dig. tak, fordi du er dig:-)
Ellen Lund
28. oktober 2013 at 13:45Her er stormen så småt begyndt. Det knager voldsomt i den øverste etage. Det er strikkevejr. Her spilder vi heller ikke tiden på at feje blade, mærkeligt nok forsvinder de hvert år hen over vinteren. Jeg er sikker på de gør gavn hvor de lander. God efterårsdag til dig.
Gitte Alexandersen
28. oktober 2013 at 12:59Hej Liselotte
Tusind tak for du delte opskriften på muffins den anden dag – det er en opskrift jeg vil gemme :)
Alice
28. oktober 2013 at 12:39MIn Hund er heller ikke særlig længe i haven før jeg kan høre et insisterende enkelt BVUF bag havedøren og så forventer hun øjeblikkelig at komme ind igen. Og ja der er B foran vuf:)
Jeg håber du kommer helskindet igennem november kære Liselotte. Det slider på sjælen at bære sorg, men det er uundgåeligt, når man har holdt af og holder af, og så er det godt at du har din dejlige familie omkring dig og ikke mindst skønne Oskar.
Henriette
28. oktober 2013 at 11:22Stakkels Oskar, vores Trine af samme race, føler med ham. Hun ligger trygt i stolen og lader sig ikke lokke ud. Det er ufatteligt, hvor længe hun kan holde sig i sådan et vejr… ????????☔️
Conny
28. oktober 2013 at 11:15Arhmen, den stakkels hund – du ku’ vel strikke ham en vinterpels :)
Stationsforstanderen
28. oktober 2013 at 11:14Her på Stationen er alt det “løse” også blevet tøjret og så håber vi på, at træerne klarer mosten. Blade har vi masser af og de kan ikke blive liggende – der er for mange. Det gør nu heller ikke noget for tanker får ben at gå på – med en rive i hånden.
Nyd de flotte farver og strik en regnfrakke til Oskar.
God dag
Randi
28. oktober 2013 at 10:17Jeg er enig med Oskar – det er ikke et vejr at jage en hund ud i :-) Til gengæld er det hyggeligt at kigge ud på regn og rusk i sikkerhed bag ruden.
Wong Wai
28. oktober 2013 at 10:14Kigger Oskar “ind til naboen” for at bede om hjælp ( for tvungen udgang)?
Stearinlys redder meget.
God dag til dig og dine :-)
Karin Laursen
28. oktober 2013 at 10:10Ih altså, havde slet ikke lige set Oscar, men han var der jo. :-) Ja, oktober har været ualmindelig smuk og dejlig i år, så lad os bare trække den så langt ud som muligt inden vi rammes af novemberblues. God regn-rusk-pakke-snakkedag til dig og dine pakkedamer og herrer på lageret.
Susanne
28. oktober 2013 at 09:48Om stormen kommer eller ej kan vi ikke gøre noget for. Men hygge indenfor – det kan vi.
God regn og rusk dag;-)
FRØKEN LARSEN I/S
28. oktober 2013 at 09:48Det gør du vist også, Liselotte. :0)
November er heller ikke min yndling. Min bedste veninde, som forlod mig og denne verden for 14 år siden, havde fødselsdag samme dag, som du. Jeg rejste gerne tværs over landet for at lykønske hende og savner disse ture HVERT år…
Vi må kigge ud i verden og mindes og glædes over, at vi har OS.
Kh. til dig Liselotte.
Lene.