En arbejdslørdag med kaffe, strik, boller, græskar og god tid

Det blæser vredt udenfor. Blade flyver rundt i luften og pludselig kan jeg igen se ud i verden fra min plads ved vinduet. Det er ikke længe siden, jeg kun havde kig ind i trækroner og bøgehæk. Nu kan jeg se naboernes hverdagsliv folde sig ud foran min plads, mens jeg sidder med dagens første kop kaffe og falder i staver over skyernes langsomme dans hen over en blå efterårshimmel.

Jeg nyder kaffen. Nogle morgener længes jeg efter den, så snart jeg slår øjnene op. Sådan var det denne morgen. Jeg gik direkte fra den varme dyne op i køkkenet på bare tæer, der registrerede morgenkulden fra klinkegulvet, for at tænde for kaffebryggeren.

Snart bølgede duften af kaffe gennem køkkenet. Min længsel voksede proportionalt med duften, så kruset med den frisk-bryggede drik var velkommen sammen med strikketøjet et øjeblik. Jeg starter nemlig lørdag alene, som jeg plejer. End ikke Oskar gider stå op denne morgen eller formiddag. Han er krøbet i flyverskjul ved Kenneths fødder under den varme dyne.

Oline sover. Oskar sover. Kenneth sover. Kun jeg er oppe og jeg nyder faktisk disse morgener og formiddage, hvor jeg får tid for mig selv. Lige så udadvendt jeg er, ligeså indadvendt er jeg også. Jeg har brug for alene-tid for at lade op til selskab, så disse formiddage elsker jeg. Så strikker jeg lidt.

– og tænder stearinlys.

Efter et par pinde rejser jeg mig. Jeg er ved at være vågen. Jeg tager en runde gennem husets hjerte; det store, åbne rum, hvor hverdagslivet leves. Jeg rydder de sidste rester af fredag aften væk. Jeg ryster puder, glatter tæpper, vasker flader og redder de sidste rester af gårsdagens udskejelser.

Jeg forbereder en weekend, hvor Kenneth og jeg skal arbejde. Det skal foregå centreret omkring langbordet, som står midt i huset. Jeg rydder flader og skaber rum, for det er essentielt for mig, hvis jeg skal skabe og tænke en lige tanke. Andre i min familie har ikke samme behov, så jeg skælder aldrig ud, men rydder bare. Gør klar. Forbereder.

Jeg strikker en pind eller to mere, for nydelse skal der til på en lørdag med god tid trods alt.

Om et øjeblik vil jeg røre dej til både boller og banankage, for huset fyldes af unge mennesker om nogle timer. Den slags kan tage fra. Også selvom Oline har bagt den lækreste græskartærte, som med sikkerhed vækker lykke. Mmmm… jeg tror, at jeg får lov at smage.

Må din lørdag også blive fuld af velsmag og hygge :-)