19

Lidt af mig eller hvad jeg virkelig hader og gør alligevel … besøger tandlægen

Morgenkaffen fik vente denne morgen. Jeg kunne slet ikke overskue at indtage noget som helst. Jeg skulle til tandlægen. Eftersyn. Ikke noget. Og alting.

Gid jeg var sådan en, som elskede at gå til tandlægen. Gid jeg var sådan en, som syntes, at det var en fornøjelse, når jeg trak i overtøjet, for at køre til det halvårlige eftersyn. Gid det var sådan, men det er det ikke. Jeg bliver utilpas, angst og usammenhængende. Jeg bliver irritabel og følsom, frygtelig irriterende, er jeg sikker på og helt igennem irrationel, for jeg ved jo ganske udmærket, at når jeg først ligger i stolen, tager jeg det som en mand. Cirka. Indtil da er jeg et kort, du ikke vil have på hånden.

Efter visitten hos tandlægen

Jeg er hjemme igen. Svært tilpas, fordi det gik, som det heldigvis går langt de fleste gange; ingen problemer og endnu et halvt år, inden jeg igen skal lægge mig svedende og utilpas i den stol, som ellers altid er bestyret af verdens bedste tandplejere. Nu kan jeg igen overskue at spise og drikke. Og fungere.

Jeg er en mental sejtrækker. En overlever. En optimist. En fuld af livsglæde.

– altså indtil næste gang tandlægekortet kommer ind ad døren, men har du for øvrigt lagt mærke til, at det er en helt igennem vidunderlig onsdag i dag?  ;-)

Du vil sikkert også kunne lide