Amsterdam er en stemningsfuld by. Vi har aldrig gæstet den i sommervarme, men jeg er sikker på, at charmen ikke er mindre, hvis solen skinner og temperaturen er til bare tæer og kaffe på kanten af kanalerne. Ikke desto mindre elsker jeg byen, når den står rå og bar med nøgne trækroner, blæst og ind imellem en byge eller to.
I år fik vi lige rigeligt med vand. Mere end rigeligt faktisk, men til gengæld fik vi skønne eftermiddage foran brændeovnen og med udsigt ind over by og havnebassiner, husbåde og Nemo. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Vi nåede en hel masse på de to dage, hvor vejret var så meget med os, at vi kunne være udenfor. I hvert fald delvist. Iført varmt tøj, fornuftige sko og regnslag, var vi klar til at tage livtag med byen.
Kenneth og jeg havde møder, besøg og andre forpligtelser, som krævede vores opmærksomhed, men turene på gåben gennem byens gader og langs kanalerne gav lejlighed til at drikke af den stemning, jeg aldrig bliver træt af. Jeg drømmer om engang at bo i Amsterdam. Drømme skal man have.
12 kommentarer
Anne mette
21. februar 2014 at 22:05Hej du…
sådan lige ind fra højre mener jeg at huske at du har omtalt ophold på husbåd i Amsterdam / kan anbefale er sted ?
Liselotte
22. februar 2014 at 08:56Vi fandt et sted via airbnb, så prøv at tage et kig der. Vi har kun gode erfaringer med at finde bolig på den måde :-)
Marianne
22. oktober 2013 at 14:07Den, tempelblomst, er blevet rigtig fin. Og så får man da lyst til en tur til Amsterdam. Tak for din dejlige fortælleform og gode billeder!
Liselotte
23. oktober 2013 at 09:57Jamen selv tak, Marianne :-)
Camilla
22. oktober 2013 at 13:05Ej, hvor er det nogle fine og stemningsfyldte billeder! Amsterdam er sådan en fin by (til trods for regnvejr!), og det ser virkelig ud til, at I nød jeres tid der. Jeg pønser på selv at tage dertil i december og besøge en veninde – jeg har nemlig hørt, at byen er virkelig hyggelig ved juletid.
Liselotte
22. oktober 2013 at 13:18Vi har været der midt i december og byen er hyggelig, men ikke julet, som man måske kunne forvente. Oline blev en anelse skuffet over de manglende jule-dekorationer/-lys i byens gader og butikker, men bortset fra fraværet af dem, var byen altså umanerlig hyggelig på den tid af året :-)
Nola
22. oktober 2013 at 12:15Tak for skønne billeder – Amsterdam er bare helt sin egen!
Liselotte
22. oktober 2013 at 12:31Vel er den Nola :-)
FRØKEN LARSEN I/S
22. oktober 2013 at 11:10…og det er godtnok tiltrængt, blev der sagt !!
Kh. Lene.
Liselotte
22. oktober 2013 at 11:18– det er det ved den søde grød! :-)
Susanne
22. oktober 2013 at 11:03Skønne efterårsbilleder. Og fed blå farve cyklen har-:)
Liselotte
22. oktober 2013 at 11:17Ja, det er en fed farve til en cykel. Der er mange smukke, sjove og festlige cykler i Amsterdam. Selvfølgelig! ;-)