Ind imellem trænger det. Så går jeg i gang med den trivielle værkstedsoprydning. Mens jeg kæmper mig gennem pinligt omfattende bunker, bjerge af garn og halvfærdige strikkeprojekter, husker jeg, at det er så utrolig rart, når jeg er færdig.
Jeg forlanger, at jeg er ærlig. Gemmes eller smides væk? Det er ikke meget, der gemmes. Jeg ved, at jeg er strikkeren, der skal brænde. Så strikker jeg, så blodet sprøjter. Hvis først jeg har lagt noget fra mig, skal det være ekstraordinært sjovt, udfordrende eller fristende, for jeg genoptager projektet. Jeg kender mig. Jeg smider ud med hård hånd.
Denne eftermiddag var der linet op til strik, te og radio i køkkenet, da jeg lige skulle finde noget på værelset og så skal jeg ellers lige love for …
Nu er her ryddet op. Der er smidt så mange projekter ud, at selv ikke kinesisk vandtortur kan få mig til at fortælle præcis hvor mange. Mange. Det indrømmer jeg. Så snakker vi ikke mere om det.
Her er med et værktøj, så det rækker langt ind i det næste århundrede. Strikkepinde er der pludselig i overflod. Maskemarkører, målebånd og wirer dukker frem og lægger sig smukt til rette i de tilhørende mapper og æsker. Pindemålere og strikkepinde, der har været så længe savnet, at de forlængst er opgivet, dukker pludselig op fra bunden af projektposer, som bliver ledige og derfor foldet og lagt i bunke. Jo, det giver plads både udenpå og indeni med sådan en værkstedsoprydning.
Nu vil jeg brygge en frisk kande te, finde strikketøjet og bare gå i gang med at nyde, at efteråret er tiden for stearinlys og indeliv. Det er der nu også noget rart ved.
17 kommentarer
Liselotte
22. oktober 2013 at 11:14Det er SÅ dejligt med sådan en oprydning og der er igen plads til kreativiteten og lysten :-)
PS – jeg har en aftale med en lokal gruppe ældre medborgere, som strikker på livet løs. De overtager. Min samvittighed skal I for øvrigt ikke bekymre jer om. Jeg passer godt på den ;)
FRØKEN LARSEN I/S
22. oktober 2013 at 11:13Pfffttt, hvor er du go´. Det er SÅ fedt – bagefter.
Kh. Lene.
Trine
22. oktober 2013 at 10:01Du trevler op, ikke? Du smider ikke bare ud? For det er da ikke til at holde ud at tænke på, selv om du har adgang til nyt garn…
pernille henriksen
22. oktober 2013 at 09:37Næste gang oprydningen griber dig, kunne du så ikke putte hele molevitten i et par poser og forære det til den lokale nørklegruppe – så ville du få ren samvittighed og de ville blive glade for et tilskud til deres velgørenhed :-)
Birgitte
22. oktober 2013 at 09:32Uha, jeg elsker også sådan en værkstedoprydning. Der er jo ingen grund til at bruge endeløse timer på at færdiggøre noget man alligevel ikke rigtigt gider. For skal vi være helt ærlige, så strikker vi jo ikke fordi vi fryser! ;)
mette
21. oktober 2013 at 21:22Godt gået – mit krearum er så forfærdelig rodet for tiden at jeg er rykket til spisebordet – ikke smart, må nok tage mig sammen og rydde op!!!
Marianne
21. oktober 2013 at 21:04God ide :) – det dræber ens kreativitet hvis der ligger projekter der er dødsdømte – :)
Berit
21. oktober 2013 at 20:47Puha..Er helt glad for, at det ikke kun er mig, som gør sådan! Jeg har også nogle projekter som fortjener opmærksomhed, men det er ikke det hele som bliver til noget. Men det er dejligt at få ryddet op i det hele, for så kan man jo “starte” forfra med nye projekter.. I love it, som Ole Henriksen siger ;-) ha ha
Lene
21. oktober 2013 at 19:31Nyd du aftenen med strikkeprojekgter du gider og et ryddeligt værksted, det har du fortjent :-)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:24Du behøver ikke at skamme dig, overhovedet. Jeg har så mange phd’er (Projects Half Done), at jeg kan sælge af dem. For nogle år siden læste min mand i et af mine ugeblade, at man i New York kunne købe halvfærdige strikkeprojekter og så sådan helt casual smide dem et synligt sted, så det så ud, som om man strikkede. Hans kommentar var: “Vi skulle flytte til New York, for vi har da til både rejse og flytteomkostninger i dine igangværende”! Grumfh – jeg blev tøsesur et godt stykke tid
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:15Uha, som det var dejligt og befriende… og der lå da lige et par projekter og gemte sig og et par stykker af dem fortjener faktisk lidt opmærksomhed, så jeg vil prøve at tage mig lidt sammen og gøre noget ved dem ;-)
Ulla Røjkjær
21. oktober 2013 at 18:07Pudse glorie er lige hvad du kan nu. ❤️ og hvor kender jeg det… Altså det med de mange igangværende der er bedst tjent med at få pinden rykket ud og brugt til noget andet. Det gør ikke noget synes jeg. Det er en del af det at være kreativ … og impulsiv … og sprudlende…. og have ild i r****….
Søs
21. oktober 2013 at 17:44Kunne man måske få uddybet “kinesisk vand tortur” det lyder under alle omstændigheder ikke rart????
Violykke
21. oktober 2013 at 17:31Måske jeg skulle prøve en oprydning…….
Henriette
21. oktober 2013 at 17:21Nogle gange kræver det mere end almindeligt mod at gå i gang med sådan en oprydning….men hvor er det dog dejligt bagefter ????
Annie
21. oktober 2013 at 17:06Kender det godt. Børnene er heldigvis for længst flyttet hjemmefra, så jeg har et helt værelse for mig selv, hvor jeg kan “fordybe” mig.
Forsøger også at organisere mine “rydde-op-og-sorter-gener” men så finder man lige noget , så “kreativ-generne” tager over.
Nu skal der lades op til Kreativmesse i Fredericia, hvor der skal hentes ny inspiration og måske en enkelt posefuld isolering mere.
Annes indfald
21. oktober 2013 at 16:59Det er en nærmest åndelig fornyelse der indtræder efter en sådan udrensning. Pludselig et der plads og overblik … og lyst til at hygge med nye projekter. Ja, endda overskud til at færdiggøre de få ting der fandt nåde for “blikket”!
Hvad er så det næste du sæter på pindene????