Sådan en efterårsferie i komprimeret udgave er hårdt arbejde. Og våd tillige med. Det afstedkom en vis afmatning i familien, så søndagen var helliget sofaen, varmt at drikke og for mit vedkommende et strikketøj, som havde haft en pause; Tempelblomst fra Østen for solen af Annette Danielsen.
Jeg var nået temmelig langt, da jeg lagde Tempelblomsten til side til fordel for noget lettere. Vi taler ikke sværhedsgrad, da denne poncho er lige ud ad landevejen, men i fysisk forstand lettere, for dette strikketøj var til sidst mere end almindeligt tungt at sidde med. Det lykkedes mig alligevel at nå til vejs ende med bladene i går.
I dag skal der strikkes manchetter på ponchoen. Jeg har besluttet, at jeg gør det. Jeg havde ellers dømt dem ude, fordi de vil trække ponchoen op ad ryggen, hver gang jeg løfter armene, men jeg tror, at det vil klæde den og mig, at der er rib-manchetter, så jeg strikker dem. De kan pilles af igen, hvis jeg fortryder, så det må komme an på en prøve.
Inden jeg når så langt, er der arbejde, praktiske opgaver, en oprydning og vasketøj, der venter. Manchetterne har lange udsigter, men bare de har ;-)
22 kommentarer
Bente
22. oktober 2013 at 11:39Strikker den i Lammeuld Bølgen Blå og Alpakka lys petroleum… Prøvede først med også Kid Silk, men synes ikke mønstret trådte så tydeligt frem. Den bliver lidt tyndere, men håber det går.
Liselotte
22. oktober 2013 at 12:28Det går garanteret fint Bente :-)
Liselotte
22. oktober 2013 at 11:01Det ser lovende ud. Den er færdig, vasket og nu tørrer den så :-)
Annemette
21. oktober 2013 at 21:05Glæder mig til at se det færdige resultat og den farve er da bare for smuk! ;-)
Angelika
21. oktober 2013 at 20:34jeg tror at jeg ville vælge at strikke løse manchetter :-)
strikkeglade hilsner
Angelika
Gitte
21. oktober 2013 at 20:31Hvor er det smukt strik :-)
Pia
21. oktober 2013 at 18:17Følger tempelblomsttrøjen og dine indspark her fra sidelinjen. Er stadig spændt på de manchetter. – Om de virker eller om de skal lade livet, for at give frihed. Håber ikke at ‘blomsten’ kommer til at ligge, som et uafsluttet projekt og bliver kasseret ved næste “værkstedsoprydning”.
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:58Man kan aldrig vide Pia ;-)
Catarina
21. oktober 2013 at 16:16Shit hvor er den bare blevet super smuk Liselotte. Jeg håber du smider et billede op hvor du er iført den. :-)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:12Tak Catarina – og jeg gider måske flashe den… hvis den altså er vellykket ;-)
Marianne
21. oktober 2013 at 16:05Hvor er det et smukt stykke – og farven :)
glæder mig til at høre om du er til manchetter eller ej :)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:11Gid jeg lige kunne tage mig sammen og strikke de manchetter :-)
Ravogkrat
21. oktober 2013 at 11:14Det bliver spændende med de manchetter :-) Jeg har lige investeret i jeres italienske tweed som jeg glæder mig til at komme i gang med. Jeg har kikket på jeres B kid silk som supplement til farven Råbjerg Mile, men har svært ved at beslutte mig for hvilken farve jeg evt. skal vælge…har du et godt råd? Tak for hjælpen og go’ dag til dig :-)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:10Jeg ville tage den, der hedder Kit/Grå og strikke med i dit garn :-)
Susanne
21. oktober 2013 at 10:55Hvor er det en skøn farve! Glæder mig til at se den med manchetter-:)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:08Jeg glæder mig også Susanne :-)
Ellen Larsen
21. oktober 2013 at 10:24Hvor ser den skøn ud – din tempelblomst. Tak for inspirationen til Spansk Blonde – som jeg er blevet færdig med. Har du lyst til at se min – kan du tage et kig her: http://www.ellenlarsen.blogspo.....de-pa.html
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:08Selv tak og sikke et smukt resultat du har fået Ellen :-)
Letten
21. oktober 2013 at 10:19Flot Tempelblomst. Jeg er selv faldet for Bananblomst, og går snart igang med den. Endelig en bog hvor man må bruge udelukkelsesmetoden for at kunne bestemme sig ;-)
Liselotte
21. oktober 2013 at 18:05Det er skønt, når man endelig får fingre i en strikkebog, man bliver virkelig glad for :-)
FRØKEN LARSEN I/S
21. oktober 2013 at 10:18Jeg har det også altid sådan lidt hmmm med manchetter i poncho, men fint ser det jo ud.
Er spændt på at høre, hvordan det virker, for den er rigtig smuk.
Kh. Lene.
Liselotte
21. oktober 2013 at 17:07Jeg er også spændt Lene :-)