Vi boede på Verbindingsdam

I Amsterdam boede vi i en ny ende af byen. Vi boede på en skøn husbåd på Verbindingsdam, en bro, der forbinder ø med fastland i Østre Havnebassin. Den ligger lidt længere udenfor centrum, end vi egentlig er vant til, men ikke længere udenfor, end vi kunne gå hjem, hvis vi virkelig ville.

Det ville vi ikke. Vi tog tram eller bus ind og ud af centrum. Det tog ingen tid og er der noget byen tager alvorligt, er det den offentlige transport. Den fungerer og er til at betale.

Bilen havde vi efterladt i det, vi troede, var et parkeringshus. Her stod den i fire dage, mens vi hyggede os og kun takket være en parkeringsvagt, som var rar ud over det sædvanlige, havde vi en bil at hente i parkeringshuset i stedet for nede på nærmeste politigård. Vi huskede både at sige tak og forsøde hans weekend med lidt ekstra mønter, så jeg tror ikke kun, at det var os, der var glade, da Kenneth kørte ud gennem porten og hen ad Oostelijke Handelskade for at hente os og bagagen, inden vi forlod byen.

Vi boede for enden af denne gangbro. Oppe på Verbindingsdam kunne vi ikke parkere, for der kørte sporvogn og busser og Moderskibet er så lavtflyvende, at det ikke kunne forcere kantstenen og komme op på fortorvet og holde, så ved ankomsten – i øsende regnvejr – løb vi virkelig stærkt, for at få tasker ud af bagagerummet, inden vi måtte køre bilen i pit. Det gik nu fint og på rekordtid havde vi tømt bilen og alligevel var vi våde til skindet, da vi alle var kommet ned i maven på det skønne skib, der skulle danne ramme om Amsterdamturen denne gang.

Jeg tror, at jeg glemte at tage smukke billeder indenfor, fordi jeg hyggede mig for meget. Jeg var svært tilpas på den båd. Den ligesom lå godt i maven. Jeg kunne bo der altid, tror jeg. Lige midt i alting og med skøn udsigt til vand og by hele vejen rundt om mig.

På billedet nedenfor kan du helt ude til venstre se enden af vores residens. Midt i billedet kan du se en lang gangbro, der leder ned til en lille motorbåd og bagved den en gammel pram fyldt med planter i krukker, cykler og en grill. Det er naboens båd og naboens have og terrasse. Bagved prammen, som fungerer som udeplads, ligger deres hjem. På havnens bund. Sunket. Det skete ugen før vi kom. De mistede deres hjem. Det var en skrækkelig historie og vi måtte forsikre Oline om, at det ikke sker ofte, at skibe synker på den måde. Slet ikke. Heldigvis for det.

Vores husbåd lejede jeg gennem Marnix via airbnb. Det er en smart måde at finde feriebolig på og så kan jeg lide, at de sikrer mig og mine penge. Udlejer får ingen betaling før 24 timer efter lejemålets begyndelse, så jeg har et døgn til at kontakte dem, hvis der skulle vise sig at være problemer. Det er trygt, synes jeg.

I dette tilfælde er der kun ros til Marnix. Vi vågnede mandag morgen til en iskold båd. Vi ringede til Marnix, som stod i Rotterdam, men var på vej retur mod Amsterdam. Han ville kigge forbi, så snart han landede og det gjorde han. Det tog ikke mange minutter at konstatere, at naboen – dem, som mistede deres båd ugen inden – som havde lånt båden indtil vi ankom, havde glemt at fylde olie på fyret. Vi var løbet tør i løbet af natten. Marnix hentede forsyninger, startede fyret og lovede os, at han ville kigge forbi i løbet af eftermiddagen for at sikre, at fyret stadig kørte.

Vi tog ind til centrum. Da vi kom hjem, stod der øl og bitter på bordet, som kompensation for den kolde båd. Helt unødvendigt var det, men det var en smuk gestus ligesom Marnix var en skøn, snakkesalig og opmærksom vært, som kun ville os det bedste. Det var godt at opleve.

Kig til nabobåden Tramp og centrum forude

En kanalrundfart på vej gennem havnebassinet

Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

Ovenfor er en stak billeder af de nære omgivelser. Jeg tror, at der er mere end almindelig skønt der på Verbindingsdam om sommeren. Vi havde store, flydende terrasser med møbler, træer, blomster og dejlig stemning. Svaner og ænder svømmede helt tæt til terrasserne i håb om lidt brød og havnebassinet gav ind imellem genlyd af roere, der tog turen ned gennem havnebassinet.

Det regnede så meget, som jeg aldrig nogensinde har oplevet det i Amsterdam. Vi nød alligevel det hele og allermest, at jeg havde brugt tid på at finde et sted at bo, som ikke alene var praktisk, men også lækkert og derfor skønt at opholde sig på, når vejret ikke tillod andet. Sådan var nogle af dagene nemlig. Indeliv med ild i brændeovnen og god mad. Det er heller ikke så tosset, skal jeg hilse og sige.