17

Så lukker og slukker jeg…

– i hvert fald for nogle dage.

Vi skal en smut til Europas fladeste land; Holland. Vi skal til Groningen. Der er Breidag i denne weekend. Masser af udstillere, garn, strik, hækling og inspiration. Der er måske noget nyt, som vi bare MÅ have til butikken. Der er måske ingenting. Det får vi se. Bagefter kører vi videre ned gennem landet og ender i min yndlingsby; Amsterdam. Vi skal se strik og garn. Vi skal snakke med mennesker, som måske kan noget, vi kan lære. Måske ikke. Vi vil lade os inspirere og forhåbentlig hente gode idéer. Vi ved ikke, om det er sådan, men det skal helt bestemt komme an på en prøve.

Jeg gider så gerne og selvfølgelig har vi allieret os med mor, som passer både hund og hus, som hun plejer. Oskar glæder sig allerede :-)

Vi er dem, der er kørt. Det kan kun gå for langsomt.

Vi ses på den anden side…

Du vil sikkert også kunne lide