24

Kærlig Æblekage eller hvordan vi sender Kirsten af sted på efterårsmanér

Der findes ikke bedre venner end æblet og kanel. De bliver til smuk poesi, når de samles med kærlighed. Efterårspoesi. Lige hvad vi trænger til, når vi runder endnu en fredag af – i hinandens trætte selskab – sidst på eftermiddagen.

Så brygger vi kaffe, finder isen og luner æblekagen. Ved langbordet er der plads. Vi skal have sendt Kirsten af sted med manér. Vi skal undvære hende i hele tre uger og det bliver svært, men vi under hende til gengæld det eventyr, der venter. Hun skal til USA. Det bliver fantastisk, men vi skal være sikre på, at hun vender hjem igen, så jeg har brygget på en efterårskærlighed, som hun skal savne så meget, at det bliver umuligt ikke at vende hjem.

Kærlig Æblekage

Kærlig Æblekage

Grunddejen til kagen er den klassiske til bærkagen, jeg vender tilbage til med mellemrum. Jeg beklædte en springform med bagepapir, hældte halvdelen af dejen i den og fordelte 4 gode æbler skrællet og skåret i små både. Herefter dryssede jeg rundhåndet med kanelsukker. Jeg gentog processen en gang mere. Først et lag dej. Så et lag æblebåde drysset med kanelsukker.

Kærlig Æblekage

Kagen blev bagt ved 180 grader i små fem kvarter. Så kunne jeg mærke, at den var færdig og hele huset duftede himmelsk.

Kærlig Æblekage

Jeg satser på, at den gør sin virkning, når vi senere i dag sætter tænderne i den. Jeg glæder mig i hvert fald :-)

Du vil sikkert også kunne lide