På tur til Knebel på Mols

I går var dagen for visit hos Ulla i Knebel på Mols. Jeg havde glædet mig længe, for vi havde ikke set hinanden i lang tid, men vi er begge travle mennesker, der lever gode og livlige  liv, så der var simpelthen ikke fælles plads før nu i vores kalendere. Det var der så til gengæld også og sikke et held, for vi kan jo snakke Fanden et øre af.

Jeg gjorde turen på retro-manér, for Kenneth var kørt med GPS’en, så Krak fik lov til at lave en rute for mig. Rutebeskrivelsen blev printet og så var jeg klar til at tage turen ned gennem en god del af Jylland med papir og sund fornuft som samarbejdspartnere. Det var akkurat som de fleste af mine tolke-år og det var egentlig overraskende rart at være aktiv og selv bestemme, om man vil til højre eller venstre. Jeg gjorde ikke helt, som Krak syntes, men der er kunstnerisk frihed, når man kører på den måde og jeg fik set de smukkeste landskaber takket være egenrådig blink-hånd og glæden ved omveje.

Jeg nåede frem i fin stil og turen var ikke det mindste lang. Kun skøn. Jeg elsker at køre bil og jeg elsker Danmark, som er så utrolig smukt lige nu.

Vi spiste frokost i kaffehuset, som er så utrolig skønt et sted. Jeg forstår Ullas glæde ved det sted. Man sidder midt i naturen med frit udsyn til langstrakte marker, smukt højlandskvæg, skønne får og lam og vand hele horisonten rundt.

I går lå tåge og dis insisterende over udsigten ned til Begtrup Vig og Kattegat, men den gjorde ikke synet mindre smukt. Bare typisk for årstiden. Senere tittede solen frem mellem skyerne i små, korte og intensive sekvenser. Så gik vi på æblerov.

Jeg fik fyldte poser med hjem med de skønneste æbler. Lidt af nedfaldsfrugterne smed vi ind i grisestien, som ligger lige bag frugthaven, men ikke om de dovne grise gad komme ud til os. Så samlede vi i stedet en stak – og her er vi ikke helt sikre, men heller ikke særligt kloge – paradisæbler. Vi tror, at det er paradisæbler. I hvert fald skal de forvandles til gelé. Noget af det skal Ole have, hvis det lykkes. Han kan lide æble-gelé, så selvfølgelig skal han have :-)

Vi var selvfølgelig omkring alle dyrene. Både Ulla og jeg holder af dem, så vi skal lige hilse på dem. Grisene var jo dovne og indenfor, men de gad nu alligevel hilse og det sjoveste var hende, der nøs på Ulla. To sekunder efter dette billede, sendte hun et nys ud i verden, der i hvert fald skulle tørres af Ulla ;-)

Vi var også omkring kvæget og lammene. Vi var hos hønsene. Vi beundrede kalve og snakkede gravhøje. Ulla og Ole har hele to i baghaven. Så bommede vi. Ullas væv skulle sættes op til tørklæder. Jeg har ingen anelse om, hvad vi lavede, men jeg hjalp og vi grinede, svedte tran, snakkede og hyggede os i de næste to timer, vi brugte på det, fordi vi er amatører, men to stædige og vedholdende af slagsen.

Bagefter faldt belønningen i form af den lækreste æblekage. Portvinsdyppede makroner og skønne, aromatiske æbler gjorde det til en nydelse af sidde i kaffehuset med et varmt krus kaffe, en fuld tallerken og Ulla lige overfor. De sidste sten skulle vendes og så var det tid for at køre retur.

Jeg snuppede Ullas anvisninger på turen hjem og kom blandt andet forbi Clausholm Slot, de smukkeste landskaber og et par, der var blevet overfaldet af hormoner et sted mellem Randers og Hadsten. Den slags kulør gør altså en tirsdag ekstra festlig.

Da jeg ramte motorvejen, blev der skruet op for The The og så fløj jeg de sidste kilometer til Aalborg. Jeg elsker Ulla og en dag i hendes skønne selskab og jeg elsker min Raket. Tirsdag var en god dag ♥