18

Påfuglen – en poncho af Marianne Isager

Jeg elsker blødt og luftigt. Jeg elsker ponchoer. Begge ting er forenet i dette stykke strik, som tegner til at blive en vinder; Påfuglen af Marianne Isager. En let, luftig og lun sag, som er nem at tage over de sweatre, vi snart er nødt til at finde frem.

Jeg så Annes Påfugl, da hun sidste gang  var i Aalborg og jeg forelskede mig hovedkuls. Jeg måtte strikke en. Som tænkt, så gjort og jeg bliver med sikkerhed rigtig glad for den. Jeg er god til ponchoer, for de er varme på de helt rigtige steder og samtidig er der bevægefrihed og luft, så jeg bruger mine flittigt.

Påfuglen - en poncho af Marianne Isager

Påfuglen – en poncho af Marianne Isager

Jeg har strikket lige efter bogen, om jeg så må sige, for det har jeg jo netop ikke, men strikkefastheden passede ifølge beskrivelsen, men ponchoen er blevet rigelig stor og jeg forkortede den med nogle rapporter, så jeg stadig kan se mine hænder, når jeg har den på, men der er plads til en tynd jakke under den nu og det passer fint til den kommende tid.

Påfuglen - en poncho af Marianne Isager

Fakta:

Opskrift: Påfuglen af Marianne Isager og fra bogen Strik a la carte II

Garn:  Blackhill Silk Kid Mohair i farven Kit fra Garnudsalg i skøn forening med Blackhill Højlandsuld i farven Emmer samme sted fra.

Pind: 4 & 5

Garnforbrug: I alt 294 gram nogenlunde fordelt med 200 gram uld og 100 gram mohair.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Et dejligt strikketøj et godt stykke af vejen, men til sidst kedede jeg mig gudsjammerligt. Jeg ramte strikkefastheden i prøven, men endte alligevel med en poncho, som er rigelig stor. Hmmm… det er jo en Isager ;-)

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Du vil sikkert også kunne lide