Fanø gange to

Nej, jeg var ikke til Strikkefestival på Fanø. Jeg har aldrig været der. Jeg har valgt det fra hvert eneste år, fordi jeg aldrig er endt med at finde nogle workshops, som appellerede tilstrækkeligt til, at jeg ville rejse til Fanø.

Det havde formentlig set anderledes ud, hvis jeg tidligere havde haft interessefæller, som ville gide tage med. Sidenhen blev det en tand for broget for mig med alle de penge, der skal betales både for at få lov til at deltage, få lov til at bruge penge (ja, det skal man nemlig også betale for at få lov til), få lov til at deltage i konkurrencer o.s.v.

Jeg læser om mange, som har hygget sig vældigt i hinandens skønne selskab og det at mødes omkring en fælles interesse er skønt, givende og inspirerende, men jeg læser faktisk også i år, at rigtigt mange ikke har været ovenud imponeret af strikkefestival, men egentlig mere har værdsat hinandens selskab hjemme i sommerhuse spredt over hele den smukke ø.

Kvinder samlet omkring strikkepinde hygger sig. Det er naturlov. Vi kan slet ikke lade være. Vi kan til gengæld gøre det så mange steder. Jeg er nok mere til noget intimt end jeg er til store forsamlinger, så derfor var jeg sikkert alligevel endt med at sidde i sommerhus og strikke, drikke, snakke og grine. Jeg ville aldrig have fået fuldt udbytte af en stor festival.

I forlængelse af ovenstående har det jo længe været kendt, at Christel Seyfarth, ophavskvinden bag Fanø Strikkefestival, skulle udkomme med en strikkebog. Hendes første nogensinde.

Jeg har været til foredrag med Christel for nogle år siden. Hun var passioneret, dejlig og lattermild. Hun var fuld af gode historier. Jeg er ikke meget begejstret for hendes strik, men det er jo en smagssag. Det forekommer mig enten for lig Kaffe Fassets strik, for uroligt eller for svært at bruge i min hverdag med enkelte undtagelser, men Klematis sendte mig bogen og derfor skal den da også have et par ord med på vejen, nu jeg fik lejlighed til at kigge i den.

Bogen er lavet som en blanding mellem lidt lokal historie og Christels modeller. Det er en sød og sjov måde at præsentere modellerne på og der er smukke billeder i bogen, som viser lidt af Fanø og de traditioner, der danner baggrund for nogle af de strikkede ting.

Jeg synes, at bogen er en smuk oplevelse, men jeg er ikke imponeret eller inspireret. Der er ingen af de viste modeller, jeg brænder for at strikke. Det er måske bare fordi, Christel og jeg ikke deler samme smag, så derfor skal det halvsure opstød tages med et gran salt :-)

I bogen er der opskrifter på 2 sjaler, 7 trøjer hvoraf to modeller er henholdsvis en klassisk sømandssweater med de kendte bobler og en færø-strik. Der er også opskrift på et livstykke, fingerløse handsker, et strikket bælte, en halsklud og en hue. Bogen koster 350 kroner. Måske er det også fortællingen vi betaler for, men så vil jeg meget hellere anbefale en bog, som Christel faktisk også henviser til i hendes nye Fanøstrik, nemlig FANØ Mosaik af Søren Lauridsen og Kaj Halberg.

FANØ Mosaik har jeg længe villet fortælle dig om. Den har ligget her og været min godnatlæsning i en tid. Jeg har virkelig hygget mig med den. Den fortæller så mange gode og sjove historier om Fanø og så er den krydret med smukke fotos taget af Kaj og Søren, som jeg tidligere har samarbejdet med omkring en bog om Indien.

Jeg knuselsker billedet på forsiden af bogen. Kontrasten mellem den traditionelle dragt og mobiltelefonen er skøn og præcis en af de ting, jeg holder så meget af ved Sørens måde at betragte verden på gennem linsen.

I Søren og Kajs bog får Christel også en velfortjent plads, for hun har helt sikkert været med til at sætte Fanø på Danmarkskortet, men hun er kun en lille del af den skønne bog, som bider skeer med fortællingen om Vadehavsøen Fanø. Teksterne er humoristiske og det kan jeg lide. Man føler sig mødt og hjemme, når man stikker næsen indenfor.

Søren er ud af en gammel Fanø-slægt og derfor er det naturligvis oplagt at lave en bog om Fanø. Sammen med Kaj Halberg, som ud over at fotografere også er biolog og naturvejleder, er det lykkedes at lave en virkelig skøn og vedkommende bog. Sådan en bog, som gør klogere og er utrolig hyggelig at varme sig ved.

Jeg har læst den med stor fornøjelse. Jeg har elsket hvert eneste foto, der ledsager teksterne. Jeg er blevet klogere på Fanø og jeg glæder mig til en skønne dag at tage ned og besøge øen, men det bliver formentlig ikke under en strikkefestival. Til gengæld er der andre ting, jeg skal prøve efter at have læst med. Fanø-smørrebrød kunne være et eksempel.

Vidste du, at Fanø-smørrebrød serveres som en rund “lagkage” og at reglerne for udformningen af sådan en lagkage er strenge og inkluderer specielle regler afhængig af, om man er Fannik eller Sønderhoning? Nej vel? Placeringen af pålægget er skam heller ikke tilfældig, men det og meget andet må du selv læse, for jeg synes faktisk, at du skal overveje at tage et kig i FANØ Mosaik, så snart du får muligheden.

Du kan f.eks. købe FANØ Mosaik lige her :-)