Søndagssysler

Morgenen var ikke hverken venlig eller imødekommende, så jeg sprang den over. I stedet begravede jeg mig under den varme dyne, hvor jeg læste, spillede og hyggede mig med tv. Så faldt jeg i søvn. Jeg sov faktisk uvant godt. Og længe.

Da jeg stod op, ondulerede jeg en omgang figner. Lige lukt i den sorte gryde røg de sammen med vanille, citron og sukker.

Mens de stod og hyggede sig, gjorde jeg front mod det sidste vasketøj. Der er tørvejr. Ikke længere smukt vejr, men tørvejr. Det kan godt bruges, så der vaskes i bund og mere til, for jeg skal have styr på sagerne, inden mandag. Søndagssysler er oftest en blanding af sjov og praktiske opgaver, der er skønne at få fra hånden.

Imens maler chefen. Vi skal have nye tagrender. Det er forbandet kostbart, når man bor på en tolænget gård, skal jeg hilse og sige. De her praktiske og uundgåelige investeringer i hjemmet er altså bare ikke sjove, men nødvendige, så vi lukker øjnene for det sorte hul, der står og griber Kongens Mønt og siger i stedet til hinanden, at det her ender godt og smukt, solidt og til vores fordel. *Suk*

Solen er forøvrigt ikke at se længere. Her er kun gråt. Gråt som i måske kommer der en byge lige om lidt og vi har selvfølgelig lige opdaget, at den nyindkøbte bøtte træbeskyttelse ikke er sort, men skifer. Tak for umådelig skidt timing, men så får det vente, hvis regnen ikke vil.

Figenmarmeladen er færdig. Ostemadderne er reddet. Det går nok alt sammen og regn giver måske lejlighed til at se Farven Lilla med Oline. Det er et projekt, vi har haft på bedding længe og jeg glæder mig. Filmen er en af mine yndlinge og det er ved at være en del år siden, jeg sidst så den. Jeg gider så godt igen.

Måske jeg skulle brygge en kande te?