Jeg sidder på Frederikstorv i dag. Her lugter, hvis vi åbner vinduet, af bilos og cigaretrøg, der smyger sig indenfor fra Smedekroen i stueetagen. Der dufter ikke fantastisk.
På billedet nedenfor duftede der af grannåle, våd skovbund og den regnskylle, der lige havde overmandet os for et øjeblik siden. Vi var ligeglade, for solen skinnede igen og verden var på en eller anden måde fantastisk, imødekommende og forunderlig. Sådan var det være i Skotland. Nu havde vi bevæget os ind i højlandet og var endt i Aviemore midt i Cairngorms National Park.
Vi gik aftentur, inden vi skulle spise middag på Hilton Coylumbridge Hotel, hvor alting synes at dreje sig om Siberian Husky’s, knickers og drinks i loungen. Det var ikke nogen skidt kombination. Vi hyggede os stort og oplevede noget, vi ellers ikke gør, når vi sank ned i de bløde sofaer efter en frisk spadseretur i området.
Vi ville samle appetit. Vi ville også bevæge os lidt efter en dag, hvor vi havde tilbragt nogle timer i bil. Vi ville ud og se på landskaberne også selvom lyngen var afblomstret nogle uger, inden vi ankom. Der var stadig betagende smukt allevegne. Efteråret lå på lur, regnen var hele tiden allestedsnærværende, men det samme var solen og vi nød det hele i fulde drag.
Hvis du er nysgerrig, var vi lige præcis her :-)
Vi havde stadig et par dage tilbage i Skotland. Det var skønt. Nu sidder jeg på min kontor-pind. Det er også skønt :-)
6 kommentarer
pernille
20. september 2013 at 12:55Prøv at se hvad hende her skriver om Liquid Sunshine i Scotland: http://plays-with-needles.blogspot.dk/
Hanne
12. september 2013 at 17:44Åh nu kommer minderne væltende. Var i Skotland sidste sommer. Boede nogle dage i Inverness og var rundt omkring i højlandet – boede også et par dage på Orkney.
Drømmer om at komme tilbage.
Liselotte
12. september 2013 at 19:34Det forstår jeg godt, Hanne. Jeg drømmer også om et gensyn :-)
Liselotte
12. september 2013 at 11:55Det er skønt, når man genser et billede og det starter genkaldelsen af en hel masse sanseindtryk af den gode slags :-)
Marianne
12. september 2013 at 11:47Skønt når man husker hvor skønt der er lige der hvor vi er – det er du kanongod til, sådan lyder det ihvertfald ;0)
du sinspirerer timing til at huske det !
Marianne
12. september 2013 at 11:47Timing = mig til