Overhalet indenom …

Fredag kom med fynd og klem. Den overhalede mig indenom, men sådan kan det ind imellem gå, når man skal indarbejde nye rutiner.

Jeg glemmer lidt, at jeg er i en ny hverdag, hvor min tid er anderledes fordelt, så når jeg tror, at jeg har styr på tid/planlægning, viser det sig, at det er jeg end ikke i nærheden af at have. Livet er fuld af overraskelser og ville være kedeligt uden, så jeg klager ikke. Jeg skynder mig at finde alternativer og improvisere. Det plejer at fungere fortrinligt.

Nogen siger, at i dag var den sidste sommerdag i år. At sommeren lukker og slukker nu. Jeg tror ikke på dem. Jeg tror, at der stadig er masser af sensommer at glæde sig til. Øster Ådalen og jeg er da slet ikke færdige med hinanden og jeg kunne også ønske, at gruset nåede at sætte sig, inden stierne igen står under vand og det hele igen skyller af og afslører glasskår, plastik og tæpperester, for de er naturligvis ikke blevet fjernet. Bare gemt. Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af, eller?

Annemette og Heidi står på færgehavnen på Odden. De venter på den færge, der er forsinket og skal bringe dem herop. Vi kan slet ikke vente. Det bliver en skøn weekend :-)