Der dufter af… GRÆSPLÆNE!

Tænk engang; jeg synes, at det ligner. Det ligner en plæne. Måske bare begyndelsen til en plæne, men det ligner.

Lige der, på kanten af terrassen og med fødderne placeret i det grønne, kan man sagtens tro på, at det her ender godt. Faktisk mere end godt. Det ender smukt og delikat og imponerende og parklignende og lykkeligt. Med tiden.

I dag slog Kenneth græsset for første gang. Det gik jo godt. Faktisk gik det overmåde godt. Med god vilje ligner det græsplæne.

Det er slået forsigtigt og højt på strå og tillige med høje strå og sådan med behørig respekt for rødder og den slags. Ingen vold. Bare kærlighed.

Der skal eftersås et par steder, men i det store hele skal det her nok ende med at lykkes og vi kan vist roligt se frem til næste forår, hvor græsset har fat og grokraften er i top. Plænen er plan. Ikke som en golfbane, men plan efter vores målestok, som er den tidligere plæne. Den er lige til at gå til og den kan tåle, at vi er allevegne.

I kanten af plænen har vi renset alt krat væk helt ud til den bøgehæk, vi satte for et par år siden. Den er ved at være temmelig høj og med lys og luft skal den også nok blive helt tæt. Krattet bestod af en ikke nærmere defineret samling buske, som blandt andet indeholdt snebær, dronningebuske, pibeved og masser af smukke, store bregner.

Nu har det hele måttet lade livet i et forsøg på at gøre det nemmere både at passe og navigere i haven. Vi kan komme helt ind til hækken og rundt om træerne, når vi nu skal slå det græs, vi har valgt skulle erstatte det noget uregerlige krat. Med tiden kommer det til at tage sig smukt ud og allerede nu kan vi mærke, at det gør haven så meget nemmere at holde pæn.

Vi mangler fortsat en frygtelig masse oprydning på grunden. Vi mangler nye tagrender. Vi mangler maling af hus og vinduer og vi mangler at få gjort kål på alt ukrudtet, der er havnet i det, der engang var staudebed. Det er ikke passet i denne sæson, som har været anderledes, fordi vi har haft håndværkere på visit hele foråret. Da de var færdige, rejste vi på ferie og efter hjemkomsten har vi kun brugt tid på at arbejde og ellers nyde terrasse og det udeliv, som vi har savnet.

Kommer tid, kommer råd, siger vi til hinanden. Vi når det. Engang. Det gør vi altid.