17

Et job med en temmelig god chef(kok)

Mandag er sileregn og en fornemmelse af efterår, som ikke lader sig skræmme af min insisteren på sensommer. Det rusker derude. Oskar nægter at træde udenfor køkkenets varme vægge og kigger uforstående på mig, når jeg prøver at overbevise ham om, at vi sagtens kan tåle regnen. Så opgiver jeg og tænker, at det må komme senere. Der er mulighed for en pause, når vi trænger.

Jeg arbejder hjemmefra. Jeg sidder på min pind med udsigt til haven og den opklaring, der er på vej. Jeg starter i langsomt tempo med kaffen indenfor rækkevidde og jeg nyder, at det er en mulighed. Jeg elsker, at jeg ikke behøver skynde mig ud af døren. Jeg kan arbejde i et tempo, jeg sætter.

Jeg er glad for mit nye arbejdsliv, mit nye job og jeg er glad for mine nye kollegaer.

Fiskesuppe

Om fredagen spiser vi sammen. Så tager vi en pause, som det kan passe sig. Vi bænker os omkring langbordet og spiser, griner, snakker, planlægger og hygger. I fredags var der fiskesuppe på menuen.

Egentlig er jeg temmelig tilfreds. Det er dejligt :-)

Du vil sikkert også kunne lide