Jeg var i Store Vildmose i går. Der er ret pænt deroppe, men det ved de, som læser med på Lenes blog allerede. Hun er så god til at tage fotos, som viser den smukke natur og man får virkelig en fornemmelse af, hvor fladt der er. Den gamle havbund strækker sig langt så langt øjet rækker og det er ikke her, man skal regne med at finde en fornuftig kælkebakke. Til gengæld er her udsyn og ikke mindst imponerende smukt.
Der er høstet nu. Bigballer ligger på markerne og signalerer sensommer. I går var luften frisk, men mild og duften af halm, muld og himmel blandede sig til glædesbobler i maven, da Ella og jeg et kort sekund parkerede bilen, steg ud og trak vejret helt ned i maven.
Vi skulle ud til Lene. Vi skulle være i udsøgt selskab. Lene, Jette, et cetera, Anne, Ella og jeg skulle fornøje os i hinandens selskab nogle timer. Landmanden var advaret, så han havde sørget for ærinder udenfor matriklen. Jeg må rose ham, for hans forudseenhed, for der blev kaglet, klukket og klirret i mange timer og det er svært at udholde, når man er mand, tror jeg ;-)
Til gengæld bekom det mig vel, for at sige det mildt. Jeg hyggede mig sådan. Jeg bliver så klog og jeg hører så meget, som skaber efterklang og akkumulerer tanker, som render til alle verdenshjørner. Det kan jeg lide og så strikkede jeg. Det gjorde en del af os, fordi vi ikke kan lade være. Hænderne havde travlt også. Det var ikke kun ordene, der rendte stærkt. Strikkepinde glødede og erfaringer blev udvekslet.
Jeg fik også mulighed for at se landmandens nyeste legetøj; et kamera brugt til at montere på hjelmen på motorcykelturene og jeg fulgte med et stykke vej gennem Pyrenæerne, mens jeg nød udsigten og kunne mærke i hele kroppen, hvor fantastisk det må have været at sidde på den motorcykel. Jeg fik lyst til at gå hjem og overtale Kenneth til motorcykel, men jeg gjorde det ikke. Jeg huskede, at jeg har en lænd, som ikke tåler lange stræk i én siddestilling, men for pokker, hvor jeg godt gad og sådan kan man blive inspireret, beriget og glad helt ned i maven på en skønherlig lørdag i bedste selskab.
Tak til alle jer, som var med til at gøre min lørdag til noget helt specielt :-)
13 kommentarer
Mette
2. september 2013 at 13:56Hvor lyder det skønt!
Pernille
2. september 2013 at 09:00Hvor er det skønt med sådanne dage i selskab med dejlige mennesker. Godt I kan :)
Liselotte
2. september 2013 at 09:28Det var herligt og havde du været i nærheden, havde du da siddet med, Pernille :-)
et cetera
1. september 2013 at 15:44I lige måde, Liselotte – det var dejlige timer … og nogle fantastisk dejlige billeder du har fanget derude hvor der er højt til loftet – i mere end én forstand :-)
Liselotte
2. september 2013 at 09:28Ja, det var bare så dejligt at se jer alle igen og der ER jo højt til loftet, hvor vi var :-)
Anne
1. september 2013 at 14:25Jeg sorterer stadig tanker og prøver at få dem på rette hjernehylder…det er så berigende, at mødes. At der er SÅ fladt hos Lene overraskede mig…det må være ideelt til langrend? nå, jeg står ikke på ski…jeg strikker bare og tænker tanker og i lørdags i det allerbedste selskab :)
Liselotte
1. september 2013 at 15:16Jeg strikker også bare, Anne. Ingen ski til mig, tak ;-)
Sole
1. september 2013 at 11:30Åh, som det da ser skønt ud. Vildmosen savner jeg, den kom jeg slet ikke igennem denne gang – forglemmelse af de store!
Liselotte
1. september 2013 at 15:11Der er så skønt deroppe, Sole… og megafladt :-)
Lene
1. september 2013 at 10:55Tak i lige måde, Liselotte, jeg bliver også så beriget, hver gang vi er sammen :-)
Liselotte
1. september 2013 at 15:07Det er bare SÅ hyggeligt, Lene, så tusinde tak for at orke samle os :-)
Bent Otto Hansen
1. september 2013 at 09:31I sidder og strikker mens I snakker. Det er en god måde at bruge hænderne på i sådan en hyggelig sammenhæng. I godt selskab. Vi mænner kan jo nok ikke så godt bruge den metode. 70’erne er lang tid siden. Jeg tænker så på hvad vi gør i stedet. Nogle af os ryger, men det er lissom også forsvundet som gruppeting (bare ikke i min lille mandegruppe…suk). Nå, men…kan det virkelig passe, at det vi mænner gør, for at have hænderne et eller andet sted mens vi snakker, er at drikke bajere? Og at det er derfor vi både er tykkere, sygere og dummere end kvinder, generelt? Hmm…I hope not, men hvis det er sådan, så må vi sgu se at få strikket et alternativ sammen. Hurtigt.
Liselotte
1. september 2013 at 15:07BEO, mænd kan også strikke. Hvis de vil. Måske vil de ikke. Så kan de drikke. Bajere. Og sådan …