Planer er til for at ændres …

Jeg skulle egentlig på kontoret i dag, men jeg har verdens bedste chef. Jeg fik brug for at flytte mine timer. “Selvfølgelig!”, sagde hun, så jeg har omarrangeret, byttet og flyttet med mere, så nu pakker jeg. Jeg pakker til en tur ned i landet. En veninde skal besøges og det bliver godt at se hende. Rigtig godt. Jeg glæder mig. Vi trænger.

Vi snakker. Meget. Lang og uden afbrydelser kan vores talestrøm være og jeg elsker det, så jeg regner med, at der er kaffe til ganen, brød til maven og så en masse ord, vi skal bytte og det er så meget i orden med mig. Jeg pakker også lidt strik. Jeg ved ganske udmærket, at jeg ikke kommer i nærheden af at nå en masse, men flittige hænder holder jeg meget af.

Vejret vender i dag, siger de kloge. Der er overskyet. Ingen sol lige nu, men det gør ingenting, når jeg skal sydover. At køre bil i gråvejr er fint med mig.

I går var jeg sammen med Ella. Dejlige timer ude på Feddet, hvor også Oline og AC gad være med. Vi hyggede og sådan, men de plejer vi jo også at gøre.

Over middag gik jeg tilfældigvis ind til Kenneth og hvem stod derinde? Det gjorde såmænd Catarina. Tænk hvis jeg ikke tilfældigt var gået derind. Så havde jeg slet ikke opdaget, at hun var forbi. Hvor ville det have gjort mig ked af det. Nu har vi hilst og jeg håber da ikke, at det er sidste gang. Næste gang du lander heroppe, må vi da lige lave en kaffeaftale, ikke? :-)

I dag er endnu en dag uden arbejde og jeg er mødt ind meget tidligt om morgenen og fortsat til langt ud på aftenen, så men min samvittighed er ren.

Gad vide om Aalborg Kommunes er det samme? Jeg sagde det jo!