Jeg har været på hemmelig mission hele mandag. Da jeg endelig landede hjemme, var jeg træt og uden ret meget mere energi end det rakte til lidt snak og hygge, inden jeg tørnede ind. I dag er jeg vågnet fuld af energi og jeg har allerede været i gang i nogle timer. Sådan kan en nattesøvn heldigvis begave os med fornyede kræfter.
Forude venter naturligvis arbejde, men når friheden banker på, kan I finde mig ude på Feddet, hvor jeg strikker, drikker kaffe og lytter til Olines søde og muntre pludren eller diskuterer store og essentielle spørgsmål med hende, når det er tid for det. Den tid skal nydes, for om mindre end en uge, må jeg undvære det meste af dagen. Oline starter i skole igen. Jeg arbejder bare videre og som jeg nyder det :-)
At arbejde hjemmefra er den ypperste form for luksus. Jeg har aldrig travlt om morgenen. Jeg kan vente med badet og bare drikke kaffe, hvis det passer mig. Jeg kan sove længe, hvis det passer mig. Jeg kan vaske tøj, rydde op og stryge en skjorte, hvis jeg husker at holde en pause.
Jeg er meget disciplineret, så jeg gør sjældent noget af det ovenfor, men jeg stortrives med orlov og arbejdet for Garnudsalg. Sådan er det. Det er så dejligt og jeg er så utrolig taknemmelig for dette halve år, som bliver udnyttet helt til hjørnerne.
Var jeg virkelig stresset før? Ja, det var jeg, har jeg opdaget. Der er forskel på før og nu. Nu husker jeg meget bedre. Jeg smiler og griner mere. Jeg har ikke længere hjertebanken. Jeg har ro og stilhed indeni. Det er at trives. Jeg trives. Jeg stortrives.
Kenneth trives. Vi arbejder sammen. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Vi er faktisk gode til det der samarbejde. Vi har mange års øvelse. Vi er meget, meget heldige mennesker.
Tirsdag er en god dag, synes jeg. Må din tirsdag blive det samme :-)
23 kommentarer
Liselotte
3. september 2013 at 09:26Jeg har det godt :-)
Liselotte
3. september 2013 at 09:26Jeg har det godt :-)
Piilgaard & Frederiksen
3. september 2013 at 08:09Jeg har selv lige skiftet min meget stressede hverdag, som bogholder i et stort firma ud, med et job i Stof og Stil og jeg har sjovt nok heller ikke hverken søvnproblemer, hovedpine og hjertebanken mere…Når man er kreativ, handler det om at finde et job, hvor man kan kombinere arbejde og hobby og derved, få et job der plejer ens største interesse :-)
/Anja
Pialouise
28. august 2013 at 09:20Jeg bliver glad helt ned i storetåen, når andre trives og nyder livet. Tillykke til dig og til jer.
KH
Liselotte
27. august 2013 at 17:47Det her er godt for mig lige nu og det gør mig så glad, at jeg har fået den mulighed :-)
et cetera
27. august 2013 at 17:32Dejlige betragtninger, Liselotte – og hver drøm der opfyldes og hver et skridt mod de-stress er Jer så utroligt vel undt! God tirsdagsrest :-)
Gitte k
27. august 2013 at 13:04Hvor er det dejligt for dig at tingene nu hænger bedre sammen og at du har en frihed til selv at disponere, en frihed som du trives med, for for andre kan den godt gå hen og stresse, især hvis man glemmer at tage pauser og holde fri. Men der er selvfølgelig både udlemper og fordele ved at arbejde hjemmefra , selv synes jeg også at fordelene vægter tungest.
Mette
27. august 2013 at 12:44Stress er noget af det værste! Godt at du trives!
Camilla
27. august 2013 at 11:43Hvor er det dejligt for dig at få bekræftet hvor meget det kan gøre en forskel! Selvom man måske slet ikke var klar over, hvor “galt” det stod til inden.
Jeg har heldigvis aldrig ramt ind i decideret stress, men inden jeg skiftede arbejde for et par år siden til nu at arbejde hjemmefra, havde jeg mindst 1 voldsom gang migræne per uge – ofte 2 gange. Nu har jeg max et anfald hver 6. uge, og det er kun når det går vildt for sig! :)
Som du selv skriver, er friheden til at slappe lidt af når der er brug for det, tale med sine elskede, mens man arbejder, og gå en lille tur hvis det hele bliver for meget, så uendeligt meget mere værd end nogle flere penge på kontoen!
For hvad ville man bruge dem til? At købe mere kvalitetstid til sig selv og sine nærmeste…
frksnupp
27. august 2013 at 11:15Det høres deilig ut! Nyt det og slapp av :)
Hilde
27. august 2013 at 10:44Både kropp og sjel har det best når man er i harmoni med seg selv .Hilsen Hilde som har fridag på en tirsdag,etter arbeidshelg og trives med det.
Ulla Røjkjær
27. august 2013 at 10:14Jeg glædes i den grad med dig over at du trives i dit “nye liv”… Ikke at jeg var i tvivl…
Jane Møller
27. august 2013 at 10:13Jeg har lige samme stunt – og er igang med at ” hele” . Jeg NYDER hver dag i fulde drag – og har en ro jeg ikke har mærket i mange år !!
Held og lykke til dig – og tak for din livsbekræftende Blog .
Lotte
27. august 2013 at 10:05Ps. OG det man mangler i finanser, det kommer tusindtal igen, når man sidder på en tirsdag og kører is ind sammen med sin partner og glor dovent ud over vandet fordi man ved, at i morgen går det løs igen med den der selvstændighed.
Lotte
27. august 2013 at 10:04“At arbejde hjemmefra er den ypperste form for luksus.”
YES. jeg værdsætter også hver eneste eneste dag. Alt starter på lysten og det frie valg.
og på nederen dage starter det faktisk også der, for det er jo en solid beslutning, der næres af ja frihed!
Annes indfald
27. august 2013 at 09:49Been there – done that! Godt du tog orlov. Godt du nu kan sidde og nyde.
Nyde snakken med din datter. De stunder med vores store børn er guld til erindringerne.
Nyde samarbejde og samvær med Chefen og Garnudsalg.
Vi andre vil nyde din blog.
Marianne
27. august 2013 at 09:36Hvor er det dejligt at høre du trives – at kunne trække vejret frit, kun at have den hjertebanken der skal være Og få lov til at arbejde sammen med den du elsker ????
Catarina
27. august 2013 at 09:22Hvor er det bare fantastisk at du nu kan ånde helt ud og ikke kun stødvis. Dt er slet ikke godt at føle stressen så det var en klog og rigtig beslutning du tog, da du snuppede orlov. Jeg har heldigvis aldrig følt stressens grimme tungen, men jeg kender da nogle stykker som er gået helt ned og langsomt måtte kravle tilbage til “livet”.
Ja, det går stærkt med de unge og det er med at nyde dem hjemme så længe de er der. Min bliver Aalborgenser i morgen :-( Det er altså ret langt væk hvis du spørger mig.
Joan
27. august 2013 at 09:09Hvor er det skønt, at du trives.
Netop det med at trives er jo det mest vigtige i livet. Har jeg også erfaret. Og at arbejde hjemmefra er det bedste i hele verden. Jeg er glad når jeg vågner, og glad når jeg går i seng. Det er jo sådan det skal være. Jeg arbejder mange, mange timer hver dag, men jeg gør det med smil i fjæset.
Erika
27. august 2013 at 09:08Hvor jeg dog kender det med, at man først mærker det bagefter. Dejligt, at pulsen er gået ned, og dejligt, dejligt, dejligt, at I trives sammen. <3
Britta A.
27. august 2013 at 09:03Dejligt at du nyder tilværelsen, Liselotte :-) Det gør en kæmpe forskel at være i et med dagen og det den fyldes op med.
Sole
27. august 2013 at 09:02Så sidder jeg her, helt stille, med en lille tåre i øjenkrogen…. Smukt, Liselotte! Jeg kan nikke genkendende til din beskrivelse af stress, har været der – er der. Symptomer som ikke bare forsvinder igen lige med det vuns. Godt at du reagerede på det og nu udlever din drøm!!! Hils resten af klanen og nyd din dag. PS: Hvis I ikke har været der for nylig, så kan en kærestetur til Egholm og Restaurant Kronborg anbefales. Vi var der til frokost igår. Skøn mad til absolut rimelig priser – kan stadig smage deres hjemmerøgede laks.
Randi
27. august 2013 at 08:58Dejligt at læse, at du er glad og trives! Man bliver selv glad, når man læser noget så positivt :-)