Sikke et skønt og heldigt sammentræf …

Søndag skrev jeg lidt om Øster Ådal, som vi holder meget af at komme i. Ådalen er etableret til glæde for både natur og byens borgere og der er umanerlig smukt dernede. Vi elsker at komme der og tager gerne Oskar med. Så traver vi stisystemerne tynde, mens vi snakker og nyder, at der er frisk luft, dyr og fugle og en skøn mulighed for at få rørt benene lidt.

Vi har desværre oplevet, at vi har måttet indstille turene med Oskar dernede, fordi kommunen har udlagt byggeaffald på stisystemerne enten uden at have ulejliget sig med kontrol af om rensningen af byggeaffaldet var tilstrækkelig eller alternativt at have undladt at reagere prompte på materialets beskaffenhed.

Resultatet er, at de steder på stisystemet, som er under reparation er tæt belagt med glasskår, ledningsrester, rester af gamle gulvtæpper, plastik, aluminium, metal og andre uheldige rester fra nedrivninger i kommunen.

Nej, jeg har ikke samlet og arrangeret. Jeg har bukket mig ned, taget et foto og er gået videre. Ja, der ligger mange glasskår overalt.

Hundepoter, cykeldæk og bare tæer er udfordret dernede og har været det i et stykke tid, så vi har som sagt indstillet turene, mens vi tålmodigt ventede på, at en eller anden fra kommunen ville reagere på, at affaldet på ingen måde er renset tilfredsstillende og derfor var til fare for de fleste, der har ærinder dernede.

Det skete ikke og en anden borger og bruger af området har tilsyneladende mindre tålmodighed, end vi har udvist og har derfor opsat advarsler ved indgangene til Ådalen. Det skrev jeg lidt om.

Lars fra Aalborg Kommune skrev en kommentar til indlægget, men han lød noget sur, lidt truende og meget nedladende i stedet for at oplyse os; de bekymrede borgere.

Så ringede en journalist. Vi tog sammen ned i Øster Ådal. Der mødte vi andre, som heller ikke var helt tilfredse med belægningen. Så snakkede vi lidt om alt mellem himmel og jord. Og glasskår, plastik og aluminium. I dag kontaktede endnu en journalist mig. Hun kunne fortælle mig, at der var stor kommunal aktivitet i Ådalen.

Lige omkring frokost var jeg på pause-tur i Øster Ådal og minsandten om ikke Aalborg Kommune var i gang med at overfladerense stierne.

På stisystemet cyklede to ansatte fra kommunen rundt og samlede det synlige affald i sorte affaldssække. På parkeringspladsen ved Indkildevej ankom et læs materiale, som skulle anvendes til stierne og alt imens jeg nød naturen, kunne jeg altså konstatere, at det endelig skulle lykkes kommunen at få reageret på den uheldige affaldssortering.

Lars fra Aalborg Kommune skriver i dag på facebook:

“Det er hensigtsmæssigt og giver det bedste resultat at reparere/opbygge grusveje og stier i tørt vejr, mens stenmel egentlig helst skal udlægges når der er udsigt til regn, fordi der skal vand til at få det til at ’sætte sig’ og blive hårdt. Der var altså forventeligt med en mellemperiode med et mere råt udtryk.
Desværre er det materiale som er leveret til bundsikring – på trods af at det er godkendt materiale, fyldt med fremmedlegemer som glas, klinker, pvc, gummi, aluminium mv., som dels skæmmer området dels er problematisk i forhold til færdsel og driften i området. Der skulle være iværksat en manuel opsamling af de mest problematiske og direkte synlige elementer, og straks herefter vil der blive udlagt stenmel på strækningen fra motorvejsbroen til P-pladsen ved Indkildevej. Det forsøges at vande stenmelen på plads, men toplaget vil nok under alle omstændigheder være noget blødt de første par uger. Forhåbentlig er området og stierne snart tilbage i samme, eller bedre stand end tidligere. /Lars”

Hvor er det dog dejligt, at de får gang i at gøre Øster Ådal til et sted, hvor det igen er muligt at færdes som både gående, cyklist eller hund og hvor er det da heldigt, at det falder sammen med, at jeg var ved at blive en anelse utålmodig. Det var ærgerligt, at de ikke vidste i går, at de havde planer om det her i dag, men jeg skal ikke være den, der klager. Jeg glæder mig bare over, at vi snart igen kan færdes med Oskar på stierne :-)

Jeg regner selvfølgelig med, at der er styr på både holdbarhed og miljø, når kommunen begraver de rester af ovenfor nævnte materialer, som ikke var synlige, da de to medarbejdere rensede stier i Øster Ådalen. De har da også styr på, at dækket ikke over tid regner af og afslører glas, plastik og andet byggeaffald. Ikke? :-)