Dårlig stil Aalborg Kommune!

Vi kan lide en aftentur i Øster Ådal. Bare en af de korte, som ikke tager meget mere end en halv time. Oskar nyder af lade sig omslutte af dufte, vi andre har godt af at bevæge os og den friske luft, de milde sensommeraftener og solen, der langsomt bevæger sig ned i horisonten gør godt for sjælen. Den falder til ro. Aftenen er skudt i gang på bedste vis.

Ådalen er udlagt som rekreativt område langs Østerå. Naturen er smuk og området bruges flittigt af byens borgere, for det er en herlig mulighed for at dyrke udelivet tæt på byen. Vi har hundeskov og der er mulighed for at se et rigt og varieret dyre- og fugleliv forskellige steder i ådalen og det allerbedste er, at vi har den liggende i baghaven.

Nu er der så bare kommet et lille aber-dabei…

Det er Aalborg Kommune i en nøddeskal, fristes jeg til at sige. Der træffes så mange og uigennemtænkte beslutninger i denne kommune, at jeg ind imellem tager mig til hovedet og jeg burde nok ikke undre mig med tanke på håndteringen af den gamle eternit-grund. Så er glasskår, gammelt plastik og luvslidte tæpperester udlagt på stierne i et af vores skønneste og kønneste naturområder jo det rene ingenting.

Vi holder af at gå ned og sige godnat til Nora og de andre køer. Det kræver bare lidt omtanke og absolut kontrolleret færden med Oskar, for der er dele af vores gangstier, der nu er belagt med byggeaffald, som indeholder rester af både tænkelige og utænkelige materialer såsom glasskår, ituslåede fliser, tæpperester med limbagside og rigeligt med plastik, som arbejder sig op gennem gruset og ligger og flagrer langs stierne.

Det som jeg hele tiden har tænkt som et naturområde, vi alle sammen passer på, er åbenbart blevet et sted, hvor Aalborg Kommune nu kan komme af med deres byggeaffald, bare de sørger for at knuse det til tilstrækkelig småt ikke-brændbart. Så kan det ligge på stierne langs sø og eng og borgerne får en ekstra opmærksomhedskrævende opgave med at forcere stederne, hvis de har hund med. Eller bare tæer. Det sidste er heller ikke nogen god idé.

Oskar, Kenneth og jeg klarede frisag forleden, men det er kun fordi vi nu er opmærksomme på stederne, hvor vi kan antræffe glasskår og skarpe fliser. Vi går udenom eller tvinger Oskar ind i græsset, så vi ikke risikerer poter med skader, men det burde ikke være nødvendigt i et naturområde som Øster Ådalen.

Nogen i Aalborg Kommune skulle tvinges til at danse på bare tæer herude. Jeg siger det bare!