Vi kan lide en aftentur i Øster Ådal. Bare en af de korte, som ikke tager meget mere end en halv time. Oskar nyder af lade sig omslutte af dufte, vi andre har godt af at bevæge os og den friske luft, de milde sensommeraftener og solen, der langsomt bevæger sig ned i horisonten gør godt for sjælen. Den falder til ro. Aftenen er skudt i gang på bedste vis.
Ådalen er udlagt som rekreativt område langs Østerå. Naturen er smuk og området bruges flittigt af byens borgere, for det er en herlig mulighed for at dyrke udelivet tæt på byen. Vi har hundeskov og der er mulighed for at se et rigt og varieret dyre- og fugleliv forskellige steder i ådalen og det allerbedste er, at vi har den liggende i baghaven.
Nu er der så bare kommet et lille aber-dabei…
Det er Aalborg Kommune i en nøddeskal, fristes jeg til at sige. Der træffes så mange og uigennemtænkte beslutninger i denne kommune, at jeg ind imellem tager mig til hovedet og jeg burde nok ikke undre mig med tanke på håndteringen af den gamle eternit-grund. Så er glasskår, gammelt plastik og luvslidte tæpperester udlagt på stierne i et af vores skønneste og kønneste naturområder jo det rene ingenting.
Vi holder af at gå ned og sige godnat til Nora og de andre køer. Det kræver bare lidt omtanke og absolut kontrolleret færden med Oskar, for der er dele af vores gangstier, der nu er belagt med byggeaffald, som indeholder rester af både tænkelige og utænkelige materialer såsom glasskår, ituslåede fliser, tæpperester med limbagside og rigeligt med plastik, som arbejder sig op gennem gruset og ligger og flagrer langs stierne.
Det som jeg hele tiden har tænkt som et naturområde, vi alle sammen passer på, er åbenbart blevet et sted, hvor Aalborg Kommune nu kan komme af med deres byggeaffald, bare de sørger for at knuse det til tilstrækkelig småt ikke-brændbart. Så kan det ligge på stierne langs sø og eng og borgerne får en ekstra opmærksomhedskrævende opgave med at forcere stederne, hvis de har hund med. Eller bare tæer. Det sidste er heller ikke nogen god idé.
Oskar, Kenneth og jeg klarede frisag forleden, men det er kun fordi vi nu er opmærksomme på stederne, hvor vi kan antræffe glasskår og skarpe fliser. Vi går udenom eller tvinger Oskar ind i græsset, så vi ikke risikerer poter med skader, men det burde ikke være nødvendigt i et naturområde som Øster Ådalen.
Nogen i Aalborg Kommune skulle tvinges til at danse på bare tæer herude. Jeg siger det bare!
38 kommentarer
Ditte
29. august 2013 at 11:52Det her er simpelthen PINLIGT, Lars Mortensen!
Liselotte
30. august 2013 at 08:05Det ER pinligt, Ditte. Det er endnu mere pinligt, at Lars Delfs Mortensen bare smider sådan en omgang skældud og aldrig vender tilbage og uddyber, men det har måske været alt for svært, hvis man ikke er god til at sige undskyld, for sådan en skylder han i min bog.
Carsten
26. august 2013 at 21:33….
Af en eller anden grund kommer jeg til at tænke på H. C. Andersens “En fjer bli’r til 5 høns”, når jeg læser disse indlæg:-)
Liselotte
26. august 2013 at 21:58Hvad mener du Carsten?
Hannah
26. august 2013 at 18:09Det kunne være interessant at vide, hvad lovgrundlaget er for udlægning af byggeaffald – er det kun Aalborg Kommune den er gal med, eller hvem peger pilen på højere oppe i systemet?
Jeg synes ikke, det virker som om det er særligt godt i tråd med miljødirektiver, vandmiljøplaner osv.
Liselotte
26. august 2013 at 19:50I hvert fald er dette byggeaffald af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til det her formål. Jeg formoder, at der er en “formand”/leder i afdelingerne for den slags arbejde, som er forpligtet til at kontrollere og dermed stå inde for, at det arbejde, hans afdeling er blevet pålagt, er i orden. Det kan han/hun da under ingen omstændigheder have ment her, så jeg kan kun konkludere, at enten har de ikke været her og set virkeligheden eller også er de ligeglade. Begge dele er lige kedelige i min bog :-(
Pia
26. august 2013 at 13:31Typisk Ålborg Kommune.
Jeg bor ikke længere i kommunen, men jeg synes ofte, at alt der hører under teknik og miljø i Nordjyllands Hovedstad bærer præg af hovsa løsninger… Og det har stået på længe.. Og ja, Eternitgrunden, men hele den første etape af havnefronten, der blev overbebygget efter min mening lader også noget stå her 15 år efter.
Hvordan kan de finde på at lægge byggeaffald ud i Østerådal er mig en gåde. Det burde udløse en offentlig næse.
Mvh Pia
Lars Delfs Mortensen
26. august 2013 at 13:20Kære Medborgere
Det er selvfølgelig en borgeret såvel som en hæderkronet dansk diciplin at brokke sig. Det er også helt ok at man forholder sig unyanceret til virkeligheden – jo simplere, jo nemmere er den jo at forstå.. Men at hænge min person – hvis eneste aktie i sagen indtil videre har været at forsøge at gøre noget ved problemet, ud i almen offentlighed og opfordre til selvtægt, grænser vel til injurier, er temmeligt ubehageligt og ikke ligefrem motiverende.
Så fru Liselotte – vil du venligst (men bestemt) fjerne billedet og mit navn fra posten, med det samme!?
Har man i øvrigt klager eller vil man gerne i offentlig dialog med kommunen – dvs. have saglige svar på reelle spørgsmål, findes der en facebookside https://www.facebook.com/#!/aalborgkommune hvor man er mere end velkommen.
Lars
Liselotte
26. august 2013 at 16:20Kære Lars, jeg kan ikke se, at du på nogen måde er hængt ud, men det er måske ikke dig, der er ansvarlig for området og så er det da rigtig træls, at skiltet her henviser til dig?
Det er sådan, at det skilt intet har med mig at gøre. Det hænger placeret i det offentlige rum. Jeg har blot taget et foto på et offentligt sted, som ganske rigtigt henviser til en Lars i Aalborg Kommune – formentlig dig at dømme ud fra din email-adresse – og det er altså ikke mig, der har ophængt endsige haft noget som helst at gøre med dette skilt. Jeg skal til gengæld gerne fortælle dig, hvor skiltene hænger. De hænger overalt ved indgangene til Øster Ådalen og når du tager ned for at fjerne dem, kan du ved samme lejlighed gå en ganske kort tur ud af en af stierne og tage et kig på det byggeaffald, der ligger spredt ud over hele sti-systemet, for har du først set det, er du ikke i tvivl om, hvorfor vi borgere, forholder os kritisk.
Nuancerne kunne du måske have bidraget med i forhold til byggeaffaldet, men i stedet for at oplyse os, forholder du dig unuanceret til et foto, som åbenbart pikerer dig, fordi du har for travlt med andre ting, end at tage telefonen og tale med bekymrede borgere? Det er også træls. Det forstår jeg sagtens, men fotoet her er mit og taget i det offentlige rum og jeg bryder mig så absolut ikke om, at en ansat i Aalborg Kommune beskylder mig for at opfordre til selvtægt – som vist lige skal defineres lidt nærmere i denne sammenhæng, hvor det vel i yderste konsekvens kan række til et telefonopkald til dig – så det synes jeg da absolut skal vendes til en langt mere positiv og informerende adfærd, hvis du vil bidrage yderligere på denne blog. Jeg vil f.eks. rigtig gerne vide, hvad det er, du gør, for at gøre noget ved problemet?
Du kan jo tage min opfordring som den venlige interesse i at forholde mig nuanceret, den er ment som :-)
Ulla S.
26. august 2013 at 11:08Hvad f…. sker der lige i det her samfund?!?
Laila
25. august 2013 at 22:29Det er dog det rene vanvid – man sku’ tro det var løgn … Det historie må i medierne. Nogen må stå frem, med meget varme, røde ører og forklare en sådan beslutning.
Liselotte
26. august 2013 at 11:41Det kommer den også :-)
Joan
25. august 2013 at 22:14hold nu op, jsonde kan da vist ikke tænke? Det er jo at ødelægge naturen med sådan byggeaffald!
Sørgeligt!God både I og hundepoterne slap igennem uden strammer.
Joan
25. august 2013 at 22:17Der skulle have stået de ansvarlige – og godt. Hm stavekontrol og ingen læsebriller. Ups…..
Ditte
25. august 2013 at 21:53Jeg har simpelthen svært ved at tro at det passer?? For dælen da!! Det gør mig SUR!
Moster Tulle
25. august 2013 at 20:18Sikke nogle klaphatte…..man må håbe de ansvarlige får kontant afregning ved kommunalvalget til november (og så er der vel også dyr i den natur, som ikke er beskyttet af mennesker eller kan læse sedlerne) – øv for jer og for Oskar og alle de andre.
Lisbeth
25. august 2013 at 18:51Godt det snart er kommunevalg.!
Bor også i Ålborg kommune desværre, det var meget bedre den gang det var Hals Kommune…..;-)
Inge
25. august 2013 at 17:57I min kommune gjorde man det da man anlagde stier til en helt nybygget børnehave. Ja….. der kan man se
Randi
25. august 2013 at 17:50Det er beskæmmende, at der træffes den slags beslutninger :-(
Ege
25. august 2013 at 15:48det er ikke de eneste planer der er for det smukke område
se lige……..og billig metoder
http://www.nordjyske.dk/nyhede.....49a/4/1513
Lene
25. august 2013 at 15:40Nu er det nok ikke arealforvalteren, der har besluttet dette, så jeg håber ikke det går ud over ham, Når det så er sagt, så kan jeg blive så harm over, at kommuner synes det er i orden. I en lang periode punkterede jeg jævnligt med min bil, indtil jeg fandt ud af, at det korte stykke med grus på vores vej var fyldt med søm, netop pga af byggeaffald. Jeg tror at kommunen fik læst og påskrevet af min svoger, for jeg ser ikke mere søm på min gårtur, jeg kører derimod en anden vej.
At jeg så måtte finde mig i, at landmanden havde købt byggeaffald til en markvej, og her også var plaststykker i, det er så en anden sag, men det er fjernet. Her var dog ikke glas og søm.
Ege
25. august 2013 at 15:34Jamen er det ikke slemt nok at vi går på knust eternit tagsten på stien mellem åen og den for nyligt opkøbt store sø (tæt på elværket)
gad vide hva de tagplader har indeholdt /stakkelfisker når de fisker der eller holder bål for hyggen skyld
og glasaffald føj……..skal huske at dobbelttjekke når jeg har hunden med
Susanne
25. august 2013 at 15:32Er det overhovedet lovligt – rent miljømæssigt!!!
Pia
25. august 2013 at 13:41Husk svineriet, når der snart er kommune valg.
Sidsel
25. august 2013 at 13:05Tænkte, det er løgn!!!
der er åbenbart ikke nogen som vil passe på vores utrolige natur! Det er da fuldstændigt groteskt!
Men Aalborg kommune, har jo muld i hovedet, nu også med glasskår og plastik! Havnen kunne de heller ikke lave pæn og skabe liv i. Så al deres kærlighed til rustent jern, som lamper og stakitter, pryder heller ikke.
Og eternitfabrikken… Uha uha uha. Min venindes søn så på lejlighed der. Det blev heldigvis ikke til noget. Nå, kommunemanden får sig lige en mail!
Mette
25. august 2013 at 13:05Sikke noget svineri!
Hanne
25. august 2013 at 12:13Jamen, SUK!
– det meste er vist sagt
Conny
25. august 2013 at 10:59Det SÅ kortsigtet og ubetænksomt – den slags affald forsvinder jo nærmest aldrig! Og hvilke spændende kemikalier kan der ikke gemme sig i tæpperester etc.? Beslutningstagerne skulle have lov til at bruge deres fridage på at rydde op igen – og imens kan de øve sig omtanke og hensyn til kommende generationer!
Annemette
25. august 2013 at 10:59Øv hvor er det irriterende! Vi skal holde øje med hvor vi cykler for landmændende spreder det på vores skovveje og der er blevet spredt en del efter de oversvømmelser vi havde for nogle måneder siden. Det er heldigt at vi kører mountainbikes for der skal noget mere til at punktere sådan et dæk :-)
Kirsten
25. august 2013 at 10:55Hvordan sikrer kommunen at de vilde dyr i området informeres om, at de ikke bør færdes på stierne ??? Eller må harer, vilde katte, mus, fugle og andre smådyr gerne få skåret poterne op eller få glas og plastic i maven når de spiser snegle og orme, der kommer frem på stier i naturområderne i skumringen eller i regnvejr ? Trist !
diana rose
25. august 2013 at 10:54Hvad med at lave et indbrud hos Lars D. Mortensen, og fjerne alle hans sko,
så måtte han selv” Danse på Brocken glass”?.
God og sikker søndag til jer fra Diana
Carsten
25. august 2013 at 10:41Aalborg kræver af borgerne at de sorterer deres affald, inkl. byggeaffald. Kan de være rigtigt at de selv sviner? Er der dokumentation for, at det er kommunen, der har droppet affaldet?
Eller drejer det sig om, at en eller flere har smadret flasker og droppet andet affald?
En ting er sikkert: Skiltet er ikke sat op af Aalborg kommune.
Mvh.
PS: Jeg kan til gengæld godt forstå at I bliver forargede, når I færdes i sådanne områder.
Liselotte
25. august 2013 at 10:02Kenneth ville ringe til kommunen og lige sikre sig, at det er i orden, når vi går i gang med at udlægge vores byggeaffald til belægning på den sti, der løber lige bag vores hus… og selvfølgelig forstår jeg godt, at det aldrig nogensinde bliver i orden.
Moral er godt, men dobbeltmoral bliver aldrig nogensinde dobbelt så godt og det har Aalborg Kommune tilsyneladende stadig ikke valgt at efterleve… *suk*
Mette
25. august 2013 at 10:01Der kunne skrives bøger om Aalborg Kommunes dårlige stil og tankeløse beslutninger.
Marianne
25. august 2013 at 09:59For …….. Og alle de grimme ord jeg kender – kæft hvornkommunerne ter sig som små konger.
ønsker jer en dejlig søndag uden farligt affald !
Malene
25. august 2013 at 09:56Selv om der er langt fra Tåsinge til Aalborg står jeg bare og bliver så edderspændt rasende og frustreret på vegne af alle jer som kommer i Øster-Ådalen. Som Anne skriver – den var jo aldrig blevet accepteret med modsat fortegn.
Men som du selv har påpeget, Liselotte – Karma is only a bitch if you are – så jeg forudser en solid bunke hade-mails til Hr. Arealforvalter Lars D. Mortensen.
Så kan man jo håbe, at han kommer i tanker om hvor han har lagt sin forstand…
birthe
25. august 2013 at 09:56det kunne såmænd være Silkeborg, der tænker de heller ikke med hovedet.
Anne Holtegård
25. august 2013 at 09:49Det er simpelthen for nemt at komme af med affald på den måde… Hvis borgerne gjorde det samme fik de en sag på halsen.
Den slags kommunalt-enevælde-tankegang gør mig rasende!
Pas godt på Oskar… og andre barfodede…..