Hvad et blåt skilt kan starte eller hvordan min hjerne altid er i gang med at spinde en historie

Det er ikke altid, at jeg er opmærksom, når jeg spadserer gennem en lille del af byen om morgenen, for at komme fra parkeringspladsen til kontoret, men langt de fleste morgener er jeg og får altid masser af indtryk og oplevelser, tanker og fantasier. Min hjerne arbejder på højtryk, når jeg er går. Nogle mennesker slapper af og tænker på ingenting, mens de vandrer gade op og gade ned. Jeg registrerer, tager ind og mærker, tænker, drømmer og spinder en historie. Min hjerne holder aldrig fri, når jeg går, men den ændrer adfærd.

Nogen gange kan jeg sagtens have brug for at arbejde med episoder fra tidligere på dagen. Måske skal jeg bearbejde en eller anden samtale, en oplevelse eller en beslutning, men oftest slår hjernen automatisk over på det program, der styrer mine ture rundt i verden på gåben. Det program, hvor alle sanser vågner og begynder at bombardere mig med alverdens indtryk. Det lyder stressende, men er det modsatte, fordi jeg her har friheden til at lade tingene bundfælde, som de har lyst til og min underbevidsthed har behov for. Jeg slapper meget af , når jeg traver af sted i sindigt tempo.

I dag var det vejskiltet her, der fangede min opmærksomhed. Pludselig så jeg nye ting, jeg havde overset sidste gang …

Hvis Oline nogensinde får en søn, er her navnet på mit barnebarn og jeg synes, at navnet er så smukt og tanken om et barnebarn ligeså, så jeg mærker hjertet blive blødt og husker, at jeg elsker den unge, så mit hjerte næsten løber over med al den kærlighed. Det er godt at have det sådan.

Jeg observerer og registrerer også, at gaden her er anlagt mere end ti år efter mit nuværende hjem er bygget. Snart arbejder hjernen og min nysgerrighed vågner. Gad vide hvordan Aalborg så ud dengang? En ting er sikker; mit hjem lå langt ude på landet. Gug var en udørk. En landsby med gadekær og køer. Måske burde jeg fordybe mig i lidt af byens historie. Lige overfor kontoret ligger vores arkiv. En dag vil jeg gå derind og læse mere om både byen, Kayerødsgade og min gamle gård, som er Gugs ældste.

Inden tankerækken er slut, har jeg åbnet hoveddøren og er på vej op ad trappen til første sal. Endnu en arbejdsdag har taget sin begyndelse og næring til fantasien får jeg igen, når den er slut og jeg tager turen den anden vej. Jeg har meget at glæde mig til :-)