Tidligt op for at følge med, det er hvad vi må herhjemme, så vi er forlængst oppe. Jeg er kun inde for at brygge en kop kaffe. Der er lige tid til en hurtig havetur med Oskar og det er kun en af os, der træder på det, der engang skal ende som plæne.
Det er tydeligt, at vi har haft et vejrskifte. Ruder dugger og man skutter sig, når man træder udenfor i bare tæer, men der er også noget magisk over sensommeren. Den dufter helt af sig selv og morgenluften bider en smule. Himlen er aldrig smukkere end i sensommeren. August og september byder på skyformationer så smukke, at man kan fortabe sig i dem.
I år er der ingen bærbuske, der skal tømmes. Ingen frugttræer, der skal plukkes af. Ingen stauder, der skal klippes. I år er både vemodig og nem. Der er ingen forberedelser til vinteren, men bare stille nydelse, når jeg husker det. Det prøver jeg at gøre.
Må din mandag blive lige til højrebenet og fuld af høj augustsol :-)
8 kommentarer
Liselotte
20. august 2013 at 08:54Og hold da så lige op, som jeg faldt ind i vegetativ tilstand efter endt arbejde. Vi pakkede et rekordstort antal pakker i går, så jeg var TRÆT med træt på, da vi holdt fyraften, men vi var nu svært tilfredse med indsatsen :-)
Eva_O
20. august 2013 at 08:27Tak… og må din tirsdag blive ligeså… :-)
jonna
19. august 2013 at 16:53Er dit nødde hegn også forsvundt, så du skal ud og købe nødder til jul. Ja er med at nyde det dejlige sensommer vejr.
Camilla
19. august 2013 at 13:49Åh, jeg sidder og bliver helt nostalgisk efter dansk sensommer… Som barn betød det, at vi snart skulle hjem fra kolonihaven, og tilbage i lejligheden, hvor der slet ikke var den samme frihed, men også at det “rigtige” liv skulle til at begynde igen, og det var fyldt med venner, varme bade og lys i vinduerne…
Nu sidder jeg i stedet i 35 graders varme, og har meget langt til noget, der bare ligner bid i luften – som udvandret dansker kan man godt alligevel savne lidt kølighed, bærplukning og regnvejr, der nydes med en kop te og en god bog…
Takker for den indre kølighed fra et meget varmt Barcelona :)
Mette
19. august 2013 at 11:14Tak og i lige måde! August skal nydes i fulde drag :-)
FRØKEN LARSEN I/S
19. august 2013 at 10:55….og hvad er der så ellers at sige ???
Tak i lige måde, Liselotte.
Kh. Lene.
Helle BB
19. august 2013 at 09:34Tak og I lige måde. Og tak for en lige i øjet beskrivelse af hvordan jeg har det med sensommer :-)
Jeg elsker alle årstiderne, og man kan altid regne med dem .-) .De kommer – uanset hvad.
.God arbejdslyst!
Ellen
19. august 2013 at 09:27Ja den himmel og det bid der lige minder om at man skal huske en uldtrøje er smukt men giver også sug i maven af længsel efter sommer på vej :-) Og så sidder jeg lige og tænker- det kan ikke passe at Liselotte ikke skal lave kvædebrød iår ? Dem sukker jeg altid længselsfuldt efter når du går igang ;-)