19

En blød landing og lidt om at smug-kigge, inden man investerer …

Blød landing

Jeg er endelig landet hjemme på pinden. Blødt. Begravet i to nye strikkebøger af Lene Holme Samsøe. Bøgerne er Børnestrik på pinde 3½-4 og Babystrik på pinde 3½-4. De er fulde af sødme og bløde, blide modeller. Mange modeller er de samme, som optrådte i Babystrik på pinde 3. De er strikket op i større størrelser og på tykkere pinde og det er skønt. Nogle modeller er snert på at være magen til noget, som er set før, men du kan jo smugkigge, inden du investerer.

Når det er sagt, så er bøgerne fulde af den skønneste strik og jeg er allerede ved at varme strikkepindene op. Der er så absolut potentiale for børnestrik denne vinter.

Du vil sikkert også kunne lide