Langt de fleste dage i Dordogne blev nydt hjemme ved poolen. Den slags inaktivitet kræver et behov og ikke mindst faciliteter, som indbyder, for ellers kan man formentlig godt få lidt “ø-kuller” og et stort behov for at bevæge sig ud i verden.
Jeg ledte længe efter det rigtige sted. Jeg søgte højt og lavt og jeg brugte mange timer. Jeg ledte lidt i blinde, for vi kender ikke området og havde derfor ikke nogen præferencer. Vi vidste bare, at vi gerne ville til Dordogne. Vi kunne være havnet så mange steder. Nu havnede vi langt ude på landet ikke alt for langt fra Bergerac og Périgueux, men som sagt kunne det være blevet så mange andre steder. Jeg er sikker på, at der findes steder akkurat lige så skønne, som den plet, jeg faldt over. Det var tilfældet og ikke mindst huset og dets faciliteter, der bestemte årets destination.
Min familie var heldigvis begejstret, så det tog ikke lang tid at beslutte, at det var her, vi skulle holde sommerferie.
Jeg blev overrasket over prisen på feriebolig, for jeg er vant til, at det er dyrere. Man får meget for pengene, hvis man rejser til Dordogne i stedet for at bo ved Den franske Riviera. Vejret er akkurat lige så skønt i Dordogne, maden mindst lige så god, vinen bedre og så er der noget vidunderligt ved at vide, at vores feriebudget faktisk rækker til to uger med pool, hvis vi gider bo ude, hvor stilheden er øredøvende og luften renere end oplevet længe.
Det gider vi. Vi har allerede booket uger næste sommer. Så er det på plads :-)
Vi gider godt stilheden, den friske luft og inaktiviteten, men det har jo ikke altid været sådan.
Feriebehov er ikke statiske. De ændrer sig i løbet af livet. Jeg tror, at det vigtigste for chancen for en vellykket ferie er, at man er i stand til at være i nu’et. At man fokuserer på familiens samlede behov og respekterer dem. At man evner kompromisets kunst. Det handler meget om at se på de mennesker, der skal have en god oplevelse. Hvad elsker de at lave? Kan de lide lange køreture? Hader de at køre i bil? Er de til strand og vand eller er de til det modsatte?
Vi kommer vist ikke udenom, at vi er temmelig monogame i vores sommerferier. De er primært henlagt til Frankrig. Til næste år har vi “30 års jubilæum” dernede, men ser man tilbage på snart 30 års kærlighed til det store land, så kan man også konstatere, at ferierne har båret præg af vores alder og aktuelle livssituation. Vi har været vidt omkring. Både geografien og ikke mindst ferieformen har varieret.
Aftenudsigt ned over ejendommen, vi boede på. Vi var omgivet af marker og skov, små snoede veje og lyden af kvækkende frøer, når aftenen faldt på.
I årene hvor børnene var små, havde vi stor succes med ferier på landet. Det er faktisk sådan, at man kan finde yderst rimelig og temmelig sjove ferieboliger på landet i Frankrig. Bondegårdsferie på fransk. Det er skønt og smukt, varmt og vidunderligt og vi har hver eneste gang oplevet, at kombinationen af dyr og vores børn er en sikker succes. Det har tillige med været yderst rimelige priser, vi har ferieret for.
Jeg fandt vores ferieboliger lige her. I dag kan du gøre det på engelsk, hvis du er lidt skræmt af det franske. Da jeg i sin tid brugte siden, fandtes den kun i fransk version, men du skal altså ikke lade dig skræmme, men bare gå om bord og tage et kig. Der er mange muligheder. Også andet end bondegårdsferie.
I vores unge, barnløse år, var det Den franske Riviera der trak. Vi levede vores ferier på café i St. Tropez, som dengang var mere afslappet hippie-happy end mondæn Gucci og Louis Vuitton og vi slikkede sol på strandene omkring Pampelonne længe inden de blev fyldt op med kulørte plastikparasoller, liggestole og strandbarer. Vi tog til Cannes og spiste frokost og vi købte keramik i Gassin og vin ude på en vingård i baglandet, som hvert år hilste os velkommen tilbage med smagsprøver og brede smil. Vi startede med at låne hus på toppen af Cavalaire-sur-Mer, men siden fandt vi selv feriehusene ved at rekvirere brochurer fra de firmaer, som udlejede ferieboliger i Frankrig. De kom i papirform og det var en langsom, men hyggelig proces.
la Gaude, Den franske Riviera, juli 2012
Da Alexander kom til, ændrede vi ikke ferieformen særlig meget. Han var et barn, som elskede lange køreture og han var glad og tilfreds, så længe vi huskede at respektere hans basal-behov. Han nød at være med og være i centrum. Han var med alle de steder, vi plejede at komme. Siden kom Oline til og vi var akkurat lige så heldige med hende. Hun nød de lange kør-selv-ferier og havde ligesom Alexander bare behov for, at vi opfyldte de mest basale behov og huskede, at vi nu var en børnefamilie, så bylivet skulle suppleres med lidt flere timer på stranden og ikke mindst en bolig, som kunne danne rammen om hyggeligt voksenliv om aftenen, når ungerne havde brug for at komme hjem og sove. I mellemtiden havde internettet også gjort sit indtog i vores hjem, så indenfor en relativ kort årrække, blev det en del af vores ferieplanlægning.
Så døde Alexander og vores ture til Provence måtte sættes på stand-by, for jeg kunne ikke rejse derned uden ham. Det føltes helt forkert, så i nogle år havde jeg brug for, at vi gjorde noget andet. Det blev til starten på en stadig stærk kærlighed til Normandiet. Omskiftelige, skønne Normandie, som er helt sin egen. Regn er ikke sjældent på de strøg, så man skal holde af udeliv, som byder på lidt af hvert og i løbet af ganske kort tid. Det minder om min barndoms ferier i Løkken. Der kunne vejret også nå at skifte flere gange i løbet af en dag, men grundlæggende er vejret virkelig skønt i den del af Frankrig.
Ravenoville Strand, Normandiet, juli 2009
Vores første visit i denne del af Frankrig endte i Ravenoville. Vi boede omtrent på stranden og vi nød lange, smukke gåture på stranden, god mad og smukke, frodige landskaber. Vi havde fornøjelsen af at bo i en lille flække med kun små 270 sjæle, så her skete absolut ingenting. Byen var stille. Forretningsliv var her intet af og de vigtigste fornødenheder kunne vi købe på en af byens to campingpladser. Hver eneste morgen startede med sol, men klokken ti drev skyer ind fra syd og indhyllede byen i gråt, tungt og ofte regnfyldt vejr. Så kørte vi ud og så på egnen. Der er nok at se og nyde. Vi holder f.eks. meget af Bayeux og vi lod os imponere af de mange minder om D-dag, Bayeux-tapetet og det hyggelige, franske landsbyliv, der udspilles i nabobyen Sainte-Mère-Église.
Ravenoville Strand, Normandiet, juli 2009
Anden gang vi endte i den ende af Frankrig, var vores debut som mobile-home-turister. Vi lejede mobile-home i Flensborg. Vi kørte derned, satte vores egen bil på en aflåst plads, fik udleveret mobil-home og drog så ud i verden uden helt fast mål for, hvor eller hvad. Sådan skal det vel være, når man rejser på den måde. Først endte vi ved Den franske Riviera. Det var ingen succes. Vi forlod efter ganske få dage campingpladsen og drog vestpå. Vi kørte over Viaduc de Millau og fortsatte ind gennem en del af Frankrig vi ikke kendte.
Viaduc de Millau, sommeren 2010.
Vi endte i Lot, hvor vi fandt et skønt sted af parkere vores rullende feriehus. Vi blev ikke lang tid, men fortsatte vestpå gennem noget af det smukkeste, frodige Frankrig, vi nogensinde havde set. Vi kørte gennem Dordogne og var forelskede og lovede hinanden, at vi ville vende tilbage engang. Der skulle gå tre år, men det lykkedes.
Dordogne i nærheden af la Riviére, sommeren 2010
Siden endte vi igen i Normandiet på den skønneste campingplads overhovedet. Lige så skræmte vores familie var efter de forgående pladser, lige så begejstrede blev vi for denne. Ikke at vi nogensinde bliver campister, men det her er et helt unikt og skønt sted.
Kenneth fisker i slotsdammen, sommeren 2010
Vi indlogerede os på Château de Martragny lige udenfor Bayeux. Du kan læse meget mere lige her.
Vi mangler stadig at udforske store dele af Frankrig, men lige nu er vi forelskede i Dordogne. Vi er slet ikke færdige med at nyde livet på landet. Stilheden, den livgivende ro, naturen og det luksuriøse ved at have alt, man begærer, indenfor rækkevidde, men udenfor den ro, vi nu holder af at dyrke, når vi er på ferie.
Ferieboliger i Frankrig udbydes gavmildt af mange danske bureauer, hvis man ikke tør bide skeer med private udlejere eller alternativt anvende udenlandske udlejningsbureauer.
Jeg lejer gerne af private. Jeg er aldrig blevet snydt. Det sidste er en mulighed, jeg også har benyttet med stor succes. Der er mange engelsk-baserede udlejningsbureauer, som gladeligt udlejer til danskere og der er faktisk en anselig mængde penge at spare. Jeg lejer oftere af udlandet, end jeg lejer af danske bureauer/private. På den konto sparer jeg vel (det er lidt svært at sammenligne direkte, men jeg får meget mere for pengene) mellem 15-25% på vores leje af feriehus og de penge er meget bedre investeret i god vin, dejlig mad og en is i ny og næ. Jeg har altid oplevet, at servicen hos de udenlandske bureauer er væsentlig højere, end den vi danskere er vant til herhjemme, men om du tør binde an med den slags, må du selv afgøre.
Når jeg skal finde feriebolig, er Google min bedste ven. Jeg gennemtrawler internettet og jeg bruger mange timer på at finde det helt rigtige. Måske er dit temperament slet ikke til at gøre det på den måde. Så må du måske vælge at gå mere målrettet til værks og straks kontakte et bureau, som udlejer i dit foretrukne område.
Når du finder noget, som er interessant, skal du gøre dig selv den tjeneste, at du lige Googler stedet/bureauet/udlejeren, for at sikre dig, at der ikke ligger en eller anden dårlig omtale/anmeldelse og så skal du stole på din mavefornemmelse.
Jeg deler ikke mine fund med dig. Jeg deler til gengæld gerne mine erfaringer. Du behøver altså ikke skrive til mig, om jeg vil fortælle dig, hvor jeg lejede hus henne dette eller tidligere år. Det vil jeg nemlig ikke. Jeg vil ikke risikere, at du tager af sted, får en skidt oplevelse og siden synes, at det var min skyld, at du fik en dårlig oplevelse. Du må selv i gang, men jeg har i hvert fald givet dig en opskrift på hvordan, så nu er det bare op til dig at investere den tid i det, som du synes, at en sommerferie er værd i forberedelse. Rigtig god fornøjelse :-)
17 kommentarer
Sommerferieplanlægning - ikke noget at spøge med ... af
17. april 2015 at 18:02[…] er vist bare blevet “vores destination”, som jeg også konstaterer i indlægget Lidt om 30 års sommerferie i Frankrig fra august 2013, hvor du for øvrigt kan hente masser af inspiration til selv at give dig i kast […]
Yrsa
12. august 2013 at 08:49TUSIND tak fordi du dele dine Franske erfaringer :-)
Frankrig er et fantastisk land at rejse i – vi har også været rundt omkring. Et år landede vi på Ile de Re lige nord for Bordeaux, en helt fantastisk flad ø med det vildeste tidevand :-) Der må vi helt sikkert tilbage til engang. Da vi er sports idioter har vi også prøvet at være på Mont Ventoux og se Tour de France tilbage i 2009. Det var vildt at opleve hvor flinke franskmændene er når man står der på vej op at bjerget og venter og venter på cykelrytterne. Det er noget vi nok må prøve igen næste år, men der er jo længe længe til, men derfor kan man jo godt drømme og søge og måske få booket det næste sommerferie hus :-)
Hanne
11. august 2013 at 11:12Tak fordi du deler dine ferie, jeres måde at gøre det på og altid flotte billeder :)
Henriette
10. august 2013 at 23:58Altså, jeg har en ornli syg hukommelse, så jeg brugte kun et par klik på at finde ud af, at opskriften på strikjakken ser ud til at være fra Hendes Verden nr 21, år 2009 :-).
Den kunne jeg også sagtens selv finde på at strikke!
Liselotte
11. august 2013 at 10:04Sådan Henriette! Og du har ret. Det var nemlig et Hendes Verden. Det husker jeg nu :-)
Kat
10. august 2013 at 16:50Arh, hvar der ikke noget med et rotte fyldt hus:)
Liselotte
10. august 2013 at 17:19Jo? Jeg forstår ikke lige, hvorfor du spørger? :-)
Dorthe lige om hjørnet
10. august 2013 at 16:15Er nu glad for, at du anbefalede det lille hotel i Berlin, for der har vi nu holdt 3 ferier, og elsker det ;-)
Liselotte
10. august 2013 at 17:17Det er også et herligt sted, Dorthe :-)
Gitte K
10. august 2013 at 15:00Jeg har aldrig været i Frankrig på ferie med familien, jeg har selvfølgelig været i Paris et par gange og da jeg for ca. 20 år siden var på interrail gik turen også igennem Frankrig, efter dit indlæg er det jeg sidder og tænker hvorfor det er at vi som familie aldrig har været på ferie der, måske vi skulle lave op på det, på et tidspunkt.
Liselotte
10. august 2013 at 16:09Det kan anbefales, Gitte :-)
Liselotte
10. august 2013 at 14:30Kære Liselotte,
Frankrig er også mit ‘hjerteland’, for det var der, jeg tit var at finde som barn og teenager. Og jeg nød det!!
Har ledt og ledt for at se, om det skulle være muligt at finde et indlæg om din flotte cardigan, som man kan ane lidt af sammen med en musling. Men nej, det er ikke lykkedes at opspore smukkerten. Er det et mønster, som er alment tilgængeligt eller er det et, som du selv har skabt, måske på baggrund af en anden model? Har noget lækker højlandsuld og en endnu skønnere alpaca, Blackhill naturligvis – begge dele, som jeg længe har haft store planer med, jeg skulle bare lige finde ud af, hvad de planer skulle være og den cardigan vil lige være noget for mig. Lidt indviklet mønster, som jeg ellers kun finder til sjalsbrug og der har jeg vidst alt nok.
God weekend.
Mange varme hilsner
Liselotte
Liselotte
10. august 2013 at 16:07– du må lige læse med ovenfor, Liselotte :-)
Jane
10. august 2013 at 14:20Dejlig læsning. Bliver nødt til at spørge hvilken trøje/bluse du har på Ravenoville Strand, Normandiet, juli 2009
Liselotte
10. august 2013 at 16:07Det er en meget gammel sag fra et ugeblad for så længe siden, at jeg desværre ikke kan hjælpe med den oplysning :-)
Anette Andersen
10. august 2013 at 12:55Tak for et yderst inspirerende indlæg, som næsten er uudholdeligt at læse, når der er et helt år til næste sommerferie :)
Liselotte
10. august 2013 at 16:04Måske er der lidt, der kan inspirere og så er der jo bare endnu mere at glæde sig til :-)