Jeg sidder ude på Feddet og nyder livet. Stille for mig selv. Jeg sidder og strikker. Og fintænker. Og er taknemmelig for, at jeg har muligheden. Dybt taknemmelig. Jeg synes, at livet er godt lige nu. Jeg er tilpas. Svært tilpas.
På taget trommer regnen. Ind imellem skinner solen. Jeg sidder bare. Så spiser jeg et kirsebær. Og regner lidt.
Kirsebærrene er Lisette kommet med. En stor skål hjemmeavl, som er så søde og smagfulde, at de er svære at spare på.
I dag har jeg ferie. Stadig. Først torsdag er min første arbejdsdag. Der er god tid til alt det, jeg gerne vil nå, så jeg nyder livet. Jeg elsker, at jeg kan sidde med en god historie som underlægning til strik, frugt, ostemad, te og imens nyde frugterne af de tidligere måneders udholdenhed. Jeg sidder under tag på min drøm af en terrasse i min drøm af et uderum. Det hele gør mig glad hver eneste dag.
Jeg har udsigt til det, der med tiden skal ende som græsplæne igen. Lidt regn i de sidste dage har allerede nu givet pote i form af små, grønne strå, som forsigtigt bryder jordoverfladen hist og pist. Jeg drømmer om frugtlund. Kirsebær. Apropos …
Der er så uendelig meget at være taknemmelig for ♥
6 kommentarer
Marianne
30. juli 2013 at 20:21Ja, og du er rigtig god til at huske på det der er at være taknemmelig for og ikke mindst lige hive et hint til bl a mig – tak for det :)
Camomille
30. juli 2013 at 18:41Hvor har du ret. Og en af de ting, jeg er taknemmelig over, er at få lov at læse med på din stærke, smukke og livsbekræftende blog. Virkelig. Tak, Liselotte.
(A+K)
30. juli 2013 at 17:03Mmmh, kirsebær er så skønt.. ligesom jordbær, hindbær, stikkelsbær og alle de andre. Skønt!
– Anne
Liselotte
30. juli 2013 at 18:39Bær er dejlige… basta! :-)
Nola
30. juli 2013 at 15:48Det har du fuldstændig ret i!! …tit glemmer vi det en smule i en travl herdag….tak for påmindelsen :-)
Liselotte
30. juli 2013 at 18:35Hverdagen er den allerbedste. Jeg har undværet den i lange perioder af mit liv, så jeg ved, hvor meget man kan savne den :-)