Sommerferie var også at tage fotos med iPhone

Årets sommerferie er ved at nå sin ende. Jeg har haft fire ugers ferie. En måned. Lang tid og samtidig så uendelig kort tid.

Jeg forstår ikke helt, at hverdagen venter lige om hjørnet, for jeg kunne sagtens bruge 4 uger mere. Sagtens. Og snildt i Dordogne. Gerne helt ude på landet, hvor alt er stille og der sker absolut ingenting ud over det, man selv sørger for sker. Derude hvor køernes brølen, fårenes madkald og flagermusenes aftenture hen over en tusmørkehimmel er det vildeste, der sker i løbet af en dag.

Der kunne jeg sagtens bruge mindst en måned hver sommer. Også mere. I stille væren. Den slags gør godt for en flosset sjæl.

Jeg har aldrig haft en sommerferie så stille, som dette års. En sommerferie, hvor vi ikke var var på eventyr ude i verden mere end 3 gange på 2½ uge. Hvor jeg i dén grad nød at sidde stille og lave det, som faldt mig ind. Hvor det at sidde i den stille, kølige morgen med udsigt ned over en lille, men frodig del af Dordogne var nok til at gøre mig lykkelig. Hvor jeg dag for dag kunne mærke, hvor godt det gjorde indeni.

Jeg savnede ikke et sekund noget som helst ud over det, jeg havde fri adgang til; stilhed, dejlige mennesker til gode snakke, natur og en pool med verdens smukkeste udsigt.

Mine sommerferiefotos afspejler mig og min evne til i dén grad at geare ned og bare være. De er få. De er også – for en stor dels vedkommende – taget i øjeblikket og med min iPhone 5, som var lige ved hånden. Måske er det ikke teknisk flotte fotos, jeg har med hjem, men det er glade, skønne og forbavsende gode ferieminder, jeg lige nu sidder og kigger igennem, fordi jeg så gerne vil skrive meget, meget mere om vores skønne ferie i Dordogne.

Det kommer om et øjeblik. Jeg skal bare lige nå at lave ingenting først  :-)