Årets sommerferie er ved at nå sin ende. Jeg har haft fire ugers ferie. En måned. Lang tid og samtidig så uendelig kort tid.
Jeg forstår ikke helt, at hverdagen venter lige om hjørnet, for jeg kunne sagtens bruge 4 uger mere. Sagtens. Og snildt i Dordogne. Gerne helt ude på landet, hvor alt er stille og der sker absolut ingenting ud over det, man selv sørger for sker. Derude hvor køernes brølen, fårenes madkald og flagermusenes aftenture hen over en tusmørkehimmel er det vildeste, der sker i løbet af en dag.
Der kunne jeg sagtens bruge mindst en måned hver sommer. Også mere. I stille væren. Den slags gør godt for en flosset sjæl.
Jeg har aldrig haft en sommerferie så stille, som dette års. En sommerferie, hvor vi ikke var var på eventyr ude i verden mere end 3 gange på 2½ uge. Hvor jeg i dén grad nød at sidde stille og lave det, som faldt mig ind. Hvor det at sidde i den stille, kølige morgen med udsigt ned over en lille, men frodig del af Dordogne var nok til at gøre mig lykkelig. Hvor jeg dag for dag kunne mærke, hvor godt det gjorde indeni.
Jeg savnede ikke et sekund noget som helst ud over det, jeg havde fri adgang til; stilhed, dejlige mennesker til gode snakke, natur og en pool med verdens smukkeste udsigt.
Mine sommerferiefotos afspejler mig og min evne til i dén grad at geare ned og bare være. De er få. De er også – for en stor dels vedkommende – taget i øjeblikket og med min iPhone 5, som var lige ved hånden. Måske er det ikke teknisk flotte fotos, jeg har med hjem, men det er glade, skønne og forbavsende gode ferieminder, jeg lige nu sidder og kigger igennem, fordi jeg så gerne vil skrive meget, meget mere om vores skønne ferie i Dordogne.
Det kommer om et øjeblik. Jeg skal bare lige nå at lave ingenting først :-)
6 kommentarer
Mia Folkmann
27. juli 2013 at 19:19Det er lige præcis sådan, jeg synes, at det skal være. At man kommer til et sted og virkelig slår sig ned – slår rødder for en tid. Nogle gange bliver et par af rødderne i jorden, og det kan der komme en helt anden livsstil ud af. Sådan som det skete for mig… ;-)
Liselotte
27. juli 2013 at 20:19Ja, man må sige, at du virkelig slog rødder for alvor, men vores franske forelskelse er nu heller ikke ny mere. Den er måske bare geografisk lidt mere spredt, end din :-)
Sole
27. juli 2013 at 17:57Den slags ferie, der får en at trække vejret helt ned i maven igen!!!
Liselotte
27. juli 2013 at 20:18Lige præcis, Sole :-)
FRØKEN LARSEN I/S
27. juli 2013 at 16:15Du fortæller af hjertet – til hjertet.
Tak fordi DU også kan holde stille ferie og bare nyde og bare være. Ingen romaner om at præstere, strepsere, motionere og i det hele taget være så aktiv, som “man” jo ellers skal i dag. Du er dejlig og ligefrem og mange af os føler en særlig ro og accept ved at læse dig – tror jeg. Er jeg sikker på.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre mere om dit “nye” liv.
Kys på din elskede og sig tillykke (det har du nok gjort). Det er skønt at holde ved – jeg har haft min dobbelt så længe, som du – det er godt…
Kh. og rigtig god dag
Lene.
Liselotte
27. juli 2013 at 20:17Jeg kan sagtens holde ferie på denne måde og jeg har i den grad nydt det, Lene. Det var lige, hvad jeg trængte til :-)